Nyheder
Fra varm kabine til ”bageovn”
Af Palle Sund Det sker hver sommer, at enten et barn eller et dyr efterlades i bilen, og desværre nogle gange med tragisk udgang. Mange bilister tænker slet ikke over, hvor varmt der kan blive i bilen og endnu flere tænker ikke på, at solen flytter sig. Parkerer du i skyggen, kan bilen en time […]
Af Palle Sund
Det sker hver sommer, at enten et barn eller et dyr efterlades i bilen, og desværre nogle gange med tragisk udgang. Mange bilister tænker slet ikke over, hvor varmt der kan blive i bilen og endnu flere tænker ikke på, at solen flytter sig. Parkerer du i skyggen, kan bilen en time efter stå i direkte sol.
FDM (Forenede Danske Motorejere), har lavet en test, hvor man har placeret en sølvgrå bil i solen, kl. 8.00 om morgenen. Termometeret viste straks 30 grader, en time senere var temperaturen 49,2 grader og kl. 10 var temperaturen 57,8 grader. Kl 14 var temperaturen hele 68 grader.
Derfor efterlad hverken børn eller dyr i bilen, heller ikke hvis det kun drejer sig om kort tid.
Politiet anbefaler, at skal man efterlade sin hund i bilen, så parker bilen hvor der hele tiden er skygge, rul vinduerne ned og stil frisk vand til hunden.
Hvis man nu observerer en hund i en bil, der ikke opfylder de regler som er skrevet ovenfor, så opfordrer politiet til, at man forsøger at finde ejeren. Lykkedes det ikke efter et par minutter, så ring 114. Hvis hunden ser ud til at være i livsfare, så ring 112. Vurderer man, at hunden i livsfare, så slå ruden ind. Her skal man dog kunne bevise, at man handlede i nødværge. Find et vidne, film eller fotografer som bevis på din handling.
Palle Sund. Kilde fdm.dk og politiet.dk
.