.
Af Mikkel Muhl, MyHeart i Hadsund:
Brug venligst 5 min på at læse dette – det vedrører alle.
Jeg skriver til jer, fordi jeg både som far, men også som menneske og erhvervsdrivende tror på, at aktive og glade børn er én af nøglerne til mere vækst i Mariager Fjord samt Hadsund og omegn.
Hvis området fremstår som et attraktivt børneområde, vil det med garanti skabe tilflytning og dermed vækst. Kan vi i fællesskab skabe positiv “støj” og “trafik”, vil det helt sikkert give opmærksomhed i både turistregi, samt øge populariteten – set ud fra et tilflytter perspektiv.
Vores lokalsamfund skal, på sigt, bæres af den ungdom, der lige nu går i de forskellige daginstitutioner. De vaner, vi giver videre til dem, vil udforme vores fælles fremtid – det er derfor vigtigt, at vi præger dem med glade og positive oplevelser, håb samt stærke og sunde vaner.
Jeg er af den overbevisning, at fysisk aktivitet kan være med til at højne psykisk velvære og omvendt. Dette gælder i den grad børn også.
Ved at få en hel by + omegn i bevægelse gennem aktiv leg og sjov, skabes en social bevægelse, hvor alle uanset fysik, status, køn og alder, samtidig kan være med til at bidrage og sætte Hadsund og omegn på landkortet som én af Danmarks mest aktive børneområder og som tidligere nævnt et attraktivt sted at bo eller flytte til.
Derfor afholder vi i Hadsund for 2. år i træk (Med massiv opbakning fra alle daginstitutionerne/børnehaverne i Hadsund):
Vi håber på stor deltagelse fra virksomheder, skoler, foreninger, klubber samt mange andre. Missonen er, via udvikling, at skabe et større event, år for år ved fælles hjælp.
Formål:
Fræs – for alle er et indsamlingsevent, der har til formål at skabe fokus og samtidig højne børns daglige aktivitetsniveau.
Fræs – for alle er ligeledes et årligt tilbagevendende socialt event, der har til hensigt at sætte børn og voksne i bevægelse og derved skabe grobund for fysisk aktive børn.
I år samles der bl.a ind til en aktivitetsbane til Væksthuset i Hadsund.
4 aktiviteter i ét event:
Familiemarch
Familieløb
Motionsløb
Indoor Cycling Event (Spinning)
Samtidig med voksenløbet, samles alle børn i Butikscenteret og der vil være en masse underholdning, med musik og gymnastik.
Information om løbene:
Løbet bliver afholdt udelukkende i Hadsunds Gågade(Storegade), som et ringløb
Ruten er på 620 meter, og alle deltagere har 50 minutter at løbe i.
Familiemarch + familieløb:
Opvarmning kl. 09.50
Start kl. 10.00
Slut kl. 10.50
Motionsløb:
Opvarmning kl. 10.50
Start kl. 11.00
Slut kl. 11.50
Det betyder, at de hurtigste og mest udholdende kan forventes at nå op på ca. 10-15 omgange.
Donationer
Til dette event tager vi imod alle indbetalinger.
Skulle man som virksomhed ønske at støtte eventet (stort som småt) kan dette ske på:
Reg.nr. 9200
Konto.nr. 457 977 2781
Spar Nord Bank Hadsund
Materiale
Se sponsorkontrakt her.
Sponsorkontrakten kan printes ud i x antal og placeres i butikken, virksomheden, skolen eller arbejdspladsen. Børnehaverne har allerede gjort dette, så forældrene har mulighed for at vænne sig til eventet.
Send en mail til info@myheart.dk, med det antal plakater i A3, der ønskes i ruderne i jeres forretning, butik eller et helt tredje sted.
Videresend gerne til de det måtte vedrøre.
Jeg håber på stærk opbakning, samt solidt fremmøde og deltagelse
– lad os løfte i flok
Venlige hilsner
Mikkel Muhl