.
Af Klaus Hansen
Det blev en uge med succes, så da skolen var slut og der skulle tænkes i fremtiden, var både Frederik og vi blevet så begejstrede for hinanden, at vi blev enige om at oprette en uddannelsesaftale, da Max Jessen også er godkendt som praktiksted.
Læretiden indebærer skoleophold på Himmerlands golf & SPA resort med andre elever fra ILVA/IDE forretninger, så her er der foruden lærerige ophold med indblik i forretningslivet, også skabt kontakter for livet. Eleverne lærer alt om metoder og kundebetjening samt leveringer af varen hos kunden, som er det sidste ansigt ud af til efter salget.
Blandt kollegaer har der været stor begejstring for Frederik, som har været rundt i alle afdelinger og lært alt fra kundeekspedition til læder og trækvaliteter, designmøbler, alt om senge, sofaer, spiseborde, belysning, tæpper med meget mere fra alle de mere end 100 leverandører udover IDE, som Max Jessen fører i det 7.000m2 boligunivers i Terndrup.
##41812##
Frederik er 20 år og bor i Kongerslev og fortsætter en tid endnu i forretningen med ansvarsområde på polster, ungdom og børnemøbler. Frederik skal også ind over SoMe med videoer af nyheder, møbler med funktioner, kampagnevideoer.
Frederik har gennemgået et positivt forløb og er nu ikke mere en genert ung mand, men fyldt med selvtillid og klarer alle opgaver med bravour til både kunder og kollegaers store glæde og fornøjelse. Frederik kan ikke lige undværes og fortsætter i forretningen i Terndrup også efter 1. juli, hvor han er færdiguddannet.
I weekenden 28-30 juni er der SHOP AMOK weekend hos IDEmøbler Max Jessen med åbent 10-20 fredag til søndag, hvor der vil være masser af muligheder for at ønske Frederik tillykke med uddannelsen.
Læs også: