Af Klaus Hansen
Frederik Dietz fra Hobro IK blev blev for nogle uger siden udtaget, for første gang, til det danske U19-landshold og i lørdags fik Frederik så sin debut.
Dette skete i kampen mod Georgien, i en kamp Danmark (U19) vandt 3-0.
Stort tillykke til Frederik med debuten i landsholdstrøjen.
Den talentfulde midtstopper, der fik sin debut for førsteholdet i sæsonen 2020/2021, har i indeværende sæson spillet 11 kampe på Hobros førstehold, hvoraf flere af dem har været fra start. De flotte præstationer i sæsonen er ikke gået ubemærket hen og det har nu udmøntet sig i deltagelse på U19-landsholdet.
Frederik Dietz, der netop er fyldt 18 år, har spillet i Hobro IK siden han var U12-spiller, og bliver første spiller i klubbens historie af egen avl, der er udtaget til U19-landsholdet.
Næste landskamp er Tirsdag d. 13/11 kl. 11.00: Portugal Danmark.