.
Af Maj Britt Vestergaard, Formand i DcH Arden
DcH Arden: Formandens beretning
I 2006 blev jeg vildt og stormende forelsket, godt nok i en lille beagle hvalp, men forelsket. Alle, der ved bare det mindste om hunderacer, krummer tæer når jeg nu fortæller, at hun var min første hund. En beagle så racetypisk som hun overhovedet kunne være; hun stak af ved første givne lejlighed og åd alt hvad der kunne ædes, inkl. rå bolledej! Da jeg var ganske få øjeblikke fra at opgive det hele, smed min far mig til hundetræning i DcH Arden. Åh, den skulle trænes sådan en hund, den var ikke bare sød og velopdragen fra starten af?! I 2008 begyndte vi på et hvalpehold, for selv om hunden var 2 år, var vi ikke bedre end det!
Det er nu 6 år siden jeg satte mine ben for første gang i DcH Arden og jeg har ikke rigtig lyst til at tage derfra igen. På de 6 år forandrede min hund sig nemlig, eller også var det mig? Den begyndte at komme når jeg kaldte, jeg lærte hvilken race jeg havde forelsket mig i og hvordan den skulle trænes. Jeg fik lov til at tage en hundetræneruddannelse og indvilligede i at blive formand. Det lille hundesamfund ude bag dyreparken begyndte at få en plads indeni mig.
Lørdag aften d. 14/6-14 sad jeg hjemme i min sofa, med hunden snorkende på benene af mig, og tænkte lidt over DcH Arden. Den lørdag havde vi nemlig afholdt kredskonkurrence for ca. 35 deltagere i B-klassen. B-klassen er for de rimelig lydige hunde, så derop kommer min lille afstikker aldrig, men det var første gang vi afholdte sådan et stort arrangement i klubben. Og det lykkedes. Bestyrelsen strakte sig som aldrig før og fandt hjælpere fra nær og fjern. Klubbens egne medlemmer, trænere og bestyrelse hjalp med kagebagning, resultatberegninger, madlavning, opstilling af baner, salg af mad, indsamling af sponsorgaver, fremstilling af programmer og sådan kunne jeg forsætte. Sporlæggere, figuranter og dommere fik vi indhentet udefra. Og jeg krydsede fingre i håb om godt vejr.
Det gode vejr var der hele dagen og alle deltagerne var glade og tilfredse. Selvfølgelig skal alt da ikke være rosenrødt på sådan en dejlig dag, så vores generator besluttede sig for, ikke at ville lave strøm den dag. Hvorfor ved jeg ikke, da vi ikke er på talefod endnu. Kloge mennesker tænker hurtigt og afsted gik det efter grill og kul, så pølserne kunne blive serveret alligevel. Drikkevarerne var ikke helt så kolde som ønsket, men alle hyggede sig. Arden El Service var der også hurtigt med en lille generator, så deltagerne kunne få printede diplomer med hjem. Da maden var ovre, og de sidste deltagere kom tilbage fra sporet og feltet, skulle præmierne uddeles. 1. præmien gik til Anita Lyngby fra DcH Lindholm, 2. præmien gik til Naja Fuglsang-Damgård fra DcH Hjørring og 3. præmien gik til Dorthe Andersen også fra DcH Hjørring. Deltagerne takkede os for et godt arrangement og tog glade hjem.
Hjemme i sofaen gik tankerne på, hvorfor det egentlig er, at det går rimelig godt for os i DcH Arden i disse krise tider, når vi i DcH snakker om faldende medlemstal, hundeloven og konkurrerende hundeklubber. Jeg tror, grunden til, at vi har det godt i Arden er, at vi har baglandet med os. Bestyrelsen og trænerne brænder for hunde og DcH Arden. Trænerne synes, det er sjovt at træne de forskellige træningsformer, hunderacer og deres ejere, og bestyrelsen vil gerne gå lidt ekstra for at gøre noget godt for klubben, når de kan mærke, at opbakningen er der. Og det er den, som den har været de sidste 30 år.
Jeg ville ønske, at jeg personligt kunne takke alle der var med til at gøre den dag helt fantastisk. Alle de frivillige i DcH, vores sponsorere og vores medlemmer. Formandsposten er faktisk meget spændende sådan en dag, så længe vi husker på, at DcH er for alle og alle er frivillige. Trænere, bestyrelsen, sågar endda formanden.
Jeg er her stadig, fordi min hund skal aktiveres i hverdagen og jeg nyder det gode selskab. Min hund spiser stadig alt hvad der står fremme og stikker af ved særlige lejligheder, men jeg ved nu, at hun er en beagle og dét er en del af hendes charme.
