Nyheder
Fremtidens plejecenter
.Uddrag af referat fra møde i Sundhed og Omsorg 4. maj Styregruppens afrapportering på projekt “Fremtidens Plejecenter i Mariagerfjord Kommune”Journalnummer: 27.42.00-G01-1-14 ResumeUdvalget godkendte i efteråret 2014 projektforslag i form af kommissorium for dette arbejde, herunder etablering af styregruppe og tre arbejdsgrupper. Grupperne har siden arbejdet med hver deres fokus, og styregruppen fremsender nu endelig forslag […]
.
Uddrag af referat fra møde i Sundhed og Omsorg 4. maj
Styregruppens afrapportering på projekt “Fremtidens Plejecenter i Mariagerfjord Kommune”
Journalnummer: 27.42.00-G01-1-14
Resume
Udvalget godkendte i efteråret 2014 projektforslag i form af kommissorium for dette arbejde, herunder etablering af styregruppe og tre arbejdsgrupper. Grupperne har siden arbejdet med hver deres fokus, og styregruppen fremsender nu endelig forslag til rapport på Fremtidens Plejecentertilbud i Mariagerfjord Kommune til politisk behandling.
Bilagsliste
– Afrapportering fra styregruppen Fremtidens Plejecentertilbud MFK 250315
Indstilling
Direktøren fremsender styregruppens rapport til drøftelse, herunder drøftelse af forslag til politiske målsætningen, og indstiller
At rapporten og de politiske målsætninger fremsendes til høring ved seniorrådet.
At endelig rapport, med Seniorrådets bemærkninger, fremsendes til politisk godkendelse på udvalgsmøde i juni måned 2015
Sagsfremstilling
Udvalget for Sundhed- og Omsorg godkendte i foråret 2014 visionen for indeværende valgperiode “Udvalget for Sundhed og Omsorg vil skabe fleksible rammer og bedre vilkår for det gode liv”.
Med afsæt heri formulerede udvalget en målsætning om at skabe en proces, hvor en gentænkning og mulig redefinering af det nuværende tilbud på plejecentrene i Mariagerfjord Kommune ville kunne ske.
På baggrund af udvalgets beslutning i efteråret 2014 har styregruppen for projektet samt de tre arbejdsgrupper omhandlende healing, opblomstring/refugium og hospice arbejdet med kvalificering af oplæg til indhold i fremtidens plejecentertilbud i Mariagerfjord Kommune.
Arbejdet i arbejdsgrupperne og styregruppen har været fokuseret omkring den overordnede politiske vision i Mariagerfjord Kommune om “at være et godt sted at bo, leve og arbejde, samt fagudvalgets vision om “at skabe fleksible rammer og bedre vilkår for det gode liv”.
Endvidere har Sundhed- og Ældreafdelingens mission “vi tror på, at mestring af eget liv giver høj livskvalitet. Vi sigter på at fremme borgernes sundhed, forebygge sygdom samt lindre i særlige livssituationer” samt ældrekommissionens rapport om “Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem” fra 2012 været i fokus for arbejdet.
Rapporten er bygget op i to afsnit henholdsvis fælles anbefalinger som er generelle og anbefalinger som er specifikke i forhold til den enkelte livsfase på et plejecenter.
Rapporten indeholder administrative anbefalinger samt forslag til konkrete politiske målsætninger. Det er tanken, at godkendte politiske målsætninger efterfølgende administrativt vil blive omsat i forslag til implementeringsplan og forelægges til politisk godkendelse på udvalgsmødet i september måned 2015.
Beslutning
Udvalget godkendte indstillingen, således at rapporten fremsendes til Seniorrådet. Herefter kommer sagen påny til egentlig politisk beslutning til næste udvalgsmøde.
Udvalget udtrykte tilfredshed med oplægget og imødeser Seniorrådets tilbagemelding.