Af Klaus Hansen
Midt i landsbyen Astrup lige ved Dagli´Brugsen finder du indgangen til Kammas Børneunivers. En indgang til et univers med Frivuggestue, Fribørnehave og Friskole, hvor der er højt til loftet, frisk luft og med en normering af voksne, der sikre friske røde kinder, læring og udvikling af det enkelte barn.
Lige nu er der ledige pladser i frivuggestuen og fribørnehaven – ja som sådan også på friskolen, men ifølge skolelederen kan de mindste børn i huset godt bruge lidt flere legekammerater.
Vi har mange lokale børn fra det helt nære område, der søger ind i vores frivuggestue og børnehave og det er rigtig godt. Astrup oplever i disse år flere yngre par, som bosætter sig i byen og området og det resulterer ofte med børn, fortæller skoleleder Lene-Vibeke Raunholt med et smil.
Hos Frivuggestuen og Fribørnehaven på Kammas Børneunivers i Astrup er det helt naturligt at bruge naturen og udelivet i det daglige. Udeliv giver muligheder for stimulering af alle sanser og der er ikke langt til naturen for børnene i dét Rold Skov næsten er nærmeste nabo og ellers råder Kammas Børneunivers over 3 mindre busser, som de voksne ofte benytter til en tur til stranden i Øster Hurup, Rold Skov eller dyrehaverne i Hadsund og Arden.
Ønsker du at se eller høre mere om Frivuggestuen og Fribørnehaven på Kammas Børneunivers i Astrup, er det blot at ringe til dem, komme forbi til en rundvisning og en snak om den pædagogiske læringsplan og om hvordan samspillet er, når dit barn skal videre i skole.
Læs også: