Mariagerfjord og omegn

Friluftsgudstjeneste i Rostrup

.Følgende er tilsendt os fra lokal meddeler Dorte Ladefoged, Rostrup: Menighedsrådet inviterede i søndags til friluftsgudstjeneste i Egelund kl. 17.00 med efterfølgende gratis fællesspisning af grillet gris.Det var 3. gang, at menighedsrådet har arrangeret friluftsgudstjeneste i de smukke omgivelser i Egelund.Der var godt besøgt, omkring 60 store og små havde fundet vej til Egelund.Forinden var […]

Friluftsgudstjeneste i Rostrup
Af Redaktion 25. august 2013

.
Følgende er tilsendt os fra lokal meddeler Dorte Ladefoged, Rostrup:

Menighedsrådet inviterede i søndags til friluftsgudstjeneste i Egelund kl. 17.00 med efterfølgende gratis fællesspisning af grillet gris.
Det var 3. gang, at menighedsrådet har arrangeret friluftsgudstjeneste i de smukke omgivelser i Egelund.
Der var godt besøgt, omkring 60 store og små havde fundet vej til Egelund.
Forinden var der pilgrimsvandring, som startede ved Rostrup kirke og tværs igennem Egelunden med lokale fortællinger fra gamle dage.
Præsten Jane Jelsbak bød velkommen til denne fantastiske familiegudstjeneste og præsenterede altertavlen, som konfirmanderne fra foråret havde lavet. Et fantastisk stykke arbejde i små mosaikstykker.
Der blev sunget, og saxofonisten Jakob spillede til sammen med pianisten Pia Thøgersen og korsanger Tina Bach.
På billedet ses fra venstre: præsten Jane Jelsbak, Pia Thøgersen, Tina Back og Janes mand Jakob med saxofonen.
Efter friluftsgudstjenesten havde Holger sørget for grillet gris, kartoffelsalat og salat til alle.
En helt fantastisk og speciel koncert, som lokalt var et tilløbsstykke, så en succes, som bestemt bliver gentaget til næste år.

Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Læs også: Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Læs også: Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler