Mariagerfjord og omegn

Frisk luft til rygestop

.Mariagerfjord Kommune tilbyder en helt ny type rygestopkursus. Nu skal rygerne ud i naturen og bruge de genvundne lugte- og smagssanser.– Mange af de mere traditionelle rygestopkurser tager udgangspunkt i samtale omkring bordet. Vi ved, at mange deltagere stopper, fordi de bliver trætte af bare at sidde og glo på hinanden, siger rygestopinstruktør Anne Hørlyck.Den […]

Frisk luft til rygestop
20. august 2013
Af Redaktion

.
Mariagerfjord Kommune tilbyder en helt ny type rygestopkursus. Nu skal rygerne ud i naturen og bruge de genvundne lugte- og smagssanser.
– Mange af de mere traditionelle rygestopkurser tager udgangspunkt i samtale omkring bordet. Vi ved, at mange deltagere stopper, fordi de bliver trætte af bare at sidde og glo på hinanden, siger rygestopinstruktør Anne Hørlyck.
Den erfaring har inspireret Sundhed og Træning i Mariagerfjord Kommune til at gribe rygestopkurserne an på en ny måde. Hele kurset bliver nu flyttet udenfor og tager udgangspunkt i naturoplevelser og fysisk aktivitet.

Smag på naturen
Kurset løber over seks mødegange, hvor den sjette er opfølgning efter tre måneder. Naturvejleder Mikkel Rødvig tager hver gang deltagerne med på vandretur i et nyt naturskønt område, f.eks. Bramslev Bakker, Lille Vildmose og Østerskoven i Hobro.

– I takt med at deltagerne stopper med at ryge, vil deres smags- og lugtesans blive væsentligt bedre, og det samme vil deres kondition. Det sætter vi fokus på ved at lave mad i naturen og ved at bruge de smagsstoffer, vi finder på stedet. Vi skal bl.a. bruge vilde æbler, kantareller, krabbekløer, muslinger og måske fasaner, fortæller Anne Hørlyck.

Vandretur med vejledning
Rygestopinstruktør Anne Hørlyck er også med på vandreturene, så deltagerne undervejs kan få hjælp og vejledning til deres rygestop. Rygestopkurset vil bestå af små opgaver, der bliver løst på turen og mindre hjemmeopgaver. Der er også mulighed for individuel vejledning på ruten.

De mødegange, der byder på madlavning, lægger også op til en gruppesnak omkring rygestoppet.
– Det er gratis at deltage i kurset. De eneste krav, vi stiller, er, at du bor i Mariagerfjord Kommune og som udgangspunkt kan klare at gå ca. tre kilometer i normalt tempo. Efterhånden bliver turene længere om mere kuperede i takt med, at vores deltagere stopper med at ryge og får bedre kondition, lover Anne Hørlyck.

Flere kvitter smøgerne
Ideen til at nytænke hele konceptet omkring rygestopkurser kom fra Vordingborg Kommune. Her har rygestopkurset 100 % ren luft været en stor succes.

– Efter et traditionelt rygestopkursus vil ca. 39 % af deltagerne stadig være røgfrie efter seks måneder. Blandt deltagerne på 100 % ren luft er hele 57 % stadig røgfrie et halvt år efter. Det lover rigtig godt, og vi er spændte på at se hvilke resultater, vi får, slutter Anne Hørlyck.

Kammas Børneunivers har rundet 212.500 kr. i støtte

Læs også: Kammas Børneunivers har rundet 212.500 kr. i støtte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Kammas Børneunivers har rundet 212.500 kr. i støtte

Læs også: Kammas Børneunivers har rundet 212.500 kr. i støtte