Nyheder
Frivilligcentret har afholdt årlig generalforsamling
.Af Lene Lundsgaard: Rut Jørgensen og Vibeke Samuelsen havde valgt at træde ud af bestyrelsen på grund af for meget andet arbejde, Frivilligcentret siger tak for deres indsats! På deres pladser byder vi velkommen til Ingermann Sørensen og til Jan Vestergaard, og samtidig til Nynne Lærke Holm og Milena Múnoz som blev valgt som suppleanter.Øvrige […]
.
Af Lene Lundsgaard:
Rut Jørgensen og Vibeke Samuelsen havde valgt at træde ud af bestyrelsen på grund af for meget andet arbejde, Frivilligcentret siger tak for deres indsats! På deres pladser byder vi velkommen til Ingermann Sørensen og til Jan Vestergaard, og samtidig til Nynne Lærke Holm og Milena Múnoz som blev valgt som suppleanter.
Øvrige medlemmer af bestyrelsen er Lene Lundsgaard, som stadig er formand, Per Matthiesen, som stadig er næstformand, samt Bendt Jørgensen, Erik Brandt og Peter Muhl Nielsen.
I det forløbne år har daglig leder Tommy Sørensen haft et godt og nært samarbejde med kommunen, og har med hjælp fra medarbejdere og frivilligkoordinatorer sat gang i flere projekter, som der arbejdes videre med.
Det drejer sig blandt andet om et mentorprojekt for unge i en vanskelige periode i deres liv, hvor arbejdsliv eller uddannelse helst ikke skulle smides på gulvet, og hvor en støtteperson kan betyde en stor forskel. Eller Fødselsdagspatruljen, hvor unge afholder fødselsdage for børn, som ellers ikke ville få en fødselsdagsfest, Unges Ældreklub, hvor unge laver aktiviteter for og med beboerne på plejehjem, og flere integrationsprojekter, som gerne skulle få nydanskere med ind i det danske foreningsliv og netværk.
Vores domicil er efterhånden begyndt at stramme, og vi leder efter lokaler, som kan give plads til flere skriveborde, men også mulighed for at vi kan blive mere synlige og tilgængelige for både foreninger og enkeltpersoner, som kunne tænke sig at møde os under mere uformelle former, og måske drikke en kop kaffe og få en snak.
Men alle er foreløbig velkomne i vores lokale i Sundhedshuset, Vestergade 4, Hadsund!
Foto: Bagerst fra venstre:
Jan Vestergaard, Ingermann Sørensen, Erik Brandt, Bendt Jørgensen & Nynne Lærke Holm
Forest fra venstre:
Peter Muhl Nielsen, Per Mathiesen, Milena Múnoz & Lene Lundsgaard