Frivillige i Mariagerfjord giver forældre en hånd med børneopdragelse

Af Klaus Hansen

Det kræver en hel landsby at opfostre et barn. Sådan lyder et afrikansk ordsprog, som også gjorde sig gældende i Danmark, da nutidens oldeforældre opdrog børn. Engang var det naturligt at give en hånd med og bakke hinanden op i forælderrollen, men i dag er familier mere lukkede om sig selv, og forældre udfylder i højere grad alle rollerne i landsbyen alene. Samtdigt står forældre i dag ansigt til ansigt med et informationssamfund, og alle steder bombarderes man med nøglen til det gode forælderskab. Der er ikke noget at sige til, at mange forældre i dag oplever et enormt pres.

I Folkekirkens Familiestøtte Mariagerfjord har frivillige forældrevenner sagt ja til at være de medmennesker, der udgør nutidens landsby dem, der giver en hånd med og sparrer om familielivets små og store spørgmål med udgangspunkt i familiernes egne værdier og ønsker. For ofte er nøglen til det gode forælderskab ikke længere væk end forældrenes egen mavefornemmelse, og den kan de frivillige hjælpe familierne med at fokusere på.

Lille hjælp med stor betydning

Mette-Louise Kaas Kristensen fra Hadsund er socialrådgiverstuderende og selv mor til en børnehavepige. Hun fortæller om sit arbejde som frivillig hos Folkekirkens Familiestøtte:

Jeg er lige nu frivillig hos en familie, hvor vi har et temaforløb om søvn. Her hjælper jeg familien med de ting omkring barnets søvn, som er udfordende for dem, eller som de ønsker at ændre på. Jeg støtter familien i de forandringer, de ønsker, og støtter dem i forandringernes op- og nedture samt hjælper dem med at se nye vinkler og måder at opnå forandringer på. Alt dette med fokus på forældrenes værdier og ønsker om barnets søvn og putterutiner.

Mette-Louise fortæller desuden, at det en af de første gange, hun besøgte familien, gik op for hende, at der ikke skulle så meget til, før hun kunne gøre en forskel. Jeg sagde til moren, at det, hun havde gjort, var virkelig gået gået. Hun blev virkelig glad og gav udtryk for, at anerkendelsen betød meget. Selvom det måske lyder som en lille ting, kunne jeg mærke, hvordan det var helt oprigtigt ment, og at det gjorde en forskel for familien, at jeg havde sagt de tre ord. Jeg føler, at selv lidt hjælp, støtte og opbakning gør en stor forskel for familien, forklarer Mette-Louise.

Som frivillig bruger Mette-Louise fire timer om måneden på at besøge familien. Det glæder mig, når familien lykkes med de forandringer, de ønsker, samt at se deres udvikling igennem forløbet. Fordi jeg oplever alle de ting, kører jeg hver gang med glæde ud til familien og finder sagtens tid til at hjælpe dem, fortæller hun.

Som frivillig i Folkekirkens Familiestøtte er man en del af et netværk, og man får løbende sparring med den lokale koordinator. Udfordringerne i familierne kan være mangeartede, men det er altid inden for paletten af hverdagsproblematikker. De frivillige behøver derfor ikke en særlig faglig baggrund. Det vigtigste er de frivilliges personlige evner og erfaringer fortæller koordinator i Mariagerfjord, Line Neve Christensen. Vi er interesserede i, om de frivillige kan se en problemstilling fra flere vinkler, og om de har en tillidsvækkende personlighed, forklarer hun.