.
Af Helle Schiønning
Dette er sket med hjælp fra Jutlander Bank og Margrethe og Johs. F. la Cours Fond, fortæller formand for Fruerlundparken, Poul Madsen.
– I takt med, at der er kommet flere arrangementer til Fruerlundparken og de nuværende hele tiden vokser sig større, har der været et stigende behov for, at der var flere siddepladser. Bordbænkesættene, som er hjemkøbt, er fleksible, så de kan pakkes væk, når de ikke bliver brugt, men som også er hurtige at finde frem, når behovet opstår.
De er lavet i en stærk kvalitet, som forhåbentlig kan holde i flere år og som er nemme at rengøre, hvilket også forbedrer lejernes oplevelse af dem. Samtidig er de nemme at flytte rundt med, så de kan placeres, hvor den enkelte arrangør eller lejer har behov for ekstra siddepladser.
Det er meningen, at sættene kan lejes ud til de arrangementer, som bliver holdt i parken. Andre foreninger i området har dog også mulighed for leje dem til deres fester. Bestyrelsen mener dog også, at det kan skabe flere muligheder for arrangementer i parken, da man bl.a. i fremtiden kan holde intim koncerter under halvtaget mv.