Valg 2025
Fulde huse og livlig debat i Hvornum Forsamlingshus
Lokale borgere mødte spidskandidaterne til klassisk vælgermøde
Der var fuldt hus og god stemning, da Hvornum Kultur- og Forsamlingshus mandag aften lagde rammer til et klassisk vælgermøde med deltagelse af kommunens spidskandidater.
Formanden for forsamlingshuset, Svend Madsen, bød kort velkommen, inden ordet blev givet videre til ordstyrer Søren Greve fra Fjordavisen.nu, som styrede debatten.
Lokalt engagement og gode spørgsmål
Debatten blev både livlig og konstruktiv, og salen var fyldt med engagerede borgere, som benyttede lejligheden til at stille spørgsmål til kandidaterne om lokale forhold og fremtidige planer for Mariagerfjord Kommune.
Emner som udvikling i landdistrikterne, bosætning, ældrepleje og asbest kom på dagsordenen, og tonen var præget af både respekt og engagement fra politikere og publikum.
Læs også:
En aften med politisk dialog
Efter et par timers debat rundede Søren Greve aftenen af med en tak til både kandidater og fremmødte:
“Tak for en rigtig god aften og tak for at Fjordavisen.nu blev inviteret til at deltage. På vegne af Hvornum Kultur- og Forsamlingshus siger jeg tak fordi, I alle sammen er kommet – og kom godt hjem. Tak for i aften.”
Med det blev en vellykket og klassisk vælgermødeaften rundet af i god ro og orden – præcis som man kender det i Hvornum, hvor fællesskab og lokal debat går hånd i hånd.
Læs også: