Mariagerfjord og omegn

Fuldt hus til afskedsgudstjeneste

.Skelund Kirke var søndag proppet til bristepunktet med borgere, der ville opleve sognepræst Finn Carpentiers afskedsgudstjeneste, og samtidig ønske Finn tillykke med hans 65 års fødselsdag. Gudstjenesten startede med en barnedåb og Finn afslørede i kirken, at det var helt bevidst at han havde motiveret forældrene til barnedåb samme dag som hans afsked. Sine bevæggrunde […]

Fuldt hus til afskedsgudstjeneste
30. april 2013
Af Redaktion

.
Skelund Kirke var søndag proppet til bristepunktet med borgere, der ville opleve sognepræst Finn Carpentiers afskedsgudstjeneste, og samtidig ønske Finn tillykke med hans 65 års fødselsdag.

Gudstjenesten startede med en barnedåb og Finn afslørede i kirken, at det var helt bevidst at han havde motiveret forældrene til barnedåb samme dag som hans afsked. Sine bevæggrunde var oplevelsen da han for 35 år siden startede som sognepræst, hvor den første handling var en barnedåb som viste sig alene at være navngivning uden dåb, da forældrene var Jehova vidner. Og når det ikke kunne starte med en barnedåb, ville det være dejligt at slutte med den, sagde Finn i sin tale til forsamlingen.

1 provst og 4 sognepræster var mødt op til afskeden med præsteparret, og alle fulgte med til Veddum Sal for at hylde Finn på hans fødselsdag. Her var salen dækket op til 150 gæster som, udover den dejlige mad fra køkkenet, via ikke mindre end 8 talere fik et lille indblik i Finn og Bente´s 35 år med præsteembedet i Skelund og Visborg sogne.

I sin afsluttende takketale kunne Finn løfte sløret for, at den nye sognepræst tiltræder pr. 15 aug. 2013, og det er Mette Tved Hansen der i dag er ansat som sognepræst i Skelund/Visborg- og Als/Ø.Hurup pastorater for at styrke børne-ungearbejdet.

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025