Mariagerfjord og omegn

Fynsk Forår i Østhimmerland

.Årets forårskoncerter med Als-Øster Hurup Kirkekor bliver endnu en mulighed for at høre et af dansk musiks hovedværker. Efter opførelserne af Niels W. Gades romantiske og dramatiske kantate Elverskud fra 1854 sidste forår, og uddraget af Händels Messias kort før jul, tager koret tråden op og opfører ved forårskoncerterne Carls Nielsens charmerende og livsglade kantate […]

Fynsk Forår i Østhimmerland
Af Redaktion 30. april 2013

.
Årets forårskoncerter med Als-Øster Hurup Kirkekor bliver endnu en mulighed for at høre et af dansk musiks hovedværker.

Efter opførelserne af Niels W. Gades romantiske og dramatiske kantate Elverskud fra 1854 sidste forår, og uddraget af Händels Messias kort før jul, tager koret tråden op og opfører ved forårskoncerterne Carls Nielsens charmerende og livsglade kantate Fynsk Forår fra 1922.

Værket var et bestillingsværk fra Dansk Korforening, der ønskede, at Carl Nielsen skulle skrive musikken til et nyt dansk korværk, som skulle hylde de nationale værdier. I Aage Berntsens tekst om det glade fynske forår fandt Carl Nielsen det perfekte stof til denne opgave, som han skrev parallelt med sin 5. symfoni.

Hvor Gade i Elverskud beskrev den urgamle historie om den rastløse mands undergang hos elverpigerne, beskriver Carl Nielsen dagligdagen blandt det fynske godtfolk: livet på de solbeskinnede grønne bakker, den blinde spillemand med piben og flasken, de unge der går til dans i sommernatten (natten er vor egen), de legende børn og de blomstrende æbletræer.

Mest kendt fra værket er nok sangen Den milde dag er lys og lang, men hele Fynsk Forår gennemsyres af humor, lyrik og glæde ved livet. Carl Nielsen kaldte selv værket for en lyrisk humoreske, og da det kun varer godt og vel 20 minutter, kunne man også kalde det for en humoristisk bagatel.

Koret supplerer Carl Nielsens værk med bl.a. et uddrag af Mozarts Requiem, som det sang til påskehøjmesserne i Als og Øster Hurup kirker samt danske sange – og de fremmødte får også lejlighed til selv at røre stemmerne med dejlige forårssange.

Lige som ved opførelserne af Requiem sidder Lili Olesen ved klaveret, og korets daglige leder Troels Kold dirigerer.

P.g.a. Kr. Himmelfartsdags placering, ligger forårskoncerterne i år lidt utraditionelt: i Øster Hurup Kirke søndag den 5. maj kl. 16 – og i Als Kirke tirsdag den 7. maj kl. 19.30. Der er selvfølgelig gratis adgang til begge koncerter, og kirkebil kan benyttes.

Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Læs også: Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Læs også: Unik jobmulighed: Bliv vært for uforglemmelige knallertoplevelser ved Mariagerfjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler