Hobro og omegn

Fyrkatspillet 2019 MANDEBOD | En velbesøgt premiereaften

.Af Klaus Hansen Else Roesdahl Professor (emerita) Aarhus Universitet fortæller om MANDEBOD; For 15 år siden blev den spændende kvinde fra Fyrkats grav 4 for første gang hovedperson i et Fyrkatspil. Det var skrevet af den nu afdøde historiker og forfatter Ebbe Kløvedal Reich, som bl.a. er kendt for til dels fiktive romaner med historisk […]

Fyrkatspillet 2019 MANDEBOD | En velbesøgt premiereaften
25. maj 2019
Af Redaktion

.
Af Klaus Hansen

Else Roesdahl Professor (emerita) Aarhus Universitet fortæller om MANDEBOD;

For 15 år siden blev den spændende kvinde fra Fyrkats grav 4 for første gang hovedperson i et Fyrkatspil. Det var skrevet af den nu afdøde historiker og forfatter Ebbe Kløvedal Reich, som bl.a. er kendt for til dels fiktive romaner med historisk kerne og for biografien over Grundtvig.

I Mandebod var han inspireret af den dengang nye tolkning af Fyrkatkvinden som en vølve en magiker med særlige forbindelser til de hedenske guder. Hun var oven i købet blevet begravet efter hedensk skik ved Harald Blåtands flotte borg, selv om der var gået adskillige år, siden han havde indført kristendommen som Danmarks officielle religion.

Det blev et både underholdende og tankevækkende skuespil, som tog udgangspunkt i en dødbringende sygdom, der truede med at ødelægge borgen, og som kom ind på mange af de problemer, der må have været stærkt aktuelle i religionsskiftets tid for godt 1000 år siden: forholdet mellem personer af forskellig religiøs observans og nationalitet, tolerance eller det modsatte over for anderledes tænkende, almindelig sund fornuft og medmenneskelighed, gamle skæbneopfattelser, og bod for udåd. Heldigvis bliver Fyrkats problemer løst også i dette skuespil.

De syge bliver raske igen, borgen lever videre, og kvinden i grav 4 bliver begravet, som hun selv havde ønsket det. De spørgsmål, som tages op i Ebbe Kløvedal Reichs skuespil er evigt aktuelle, og det er en gave igen at få mulighed for se hans stykke i det flotte Fyrkathus.

Spilleplan 2019

Uge 21
Fredag 24. maj 2019 kl. 19.00 Premiere m. taffel – Lammekøller
Lørdag 25. maj 2019 kl. 19.00 Forestilling m. taffel – Lammekøller
Søndag 26. maj 2019 kl. 15.00

Uge 22
Mandag 27. maj 2019 – Ingen forestilling
Tirsdag 28. maj 2019 kl. 19.00
Onsdag 29. maj 2019 kl. 19.00
Torsdag 30. maj 2019 kl. 19.00
Fredag 31. maj 2019 kl. 19.00 Forestilling m. taffel – Flæskesteg
Lørdag 1. juni 2019 kl. 15.00
Lørdag 1. juni 2019 kl. 19.00 Forestilling m. taffel – Lammekøller
Søndag 2. juni 2019 kl. 15.00

Uge 23
Mandag 3. juni 2019 – Ingen forestilling
Tirsdag 4. juni 2019 kl. 19.00 Solgt til Spar Nord Bank
Onsdag 5. juni 2019 kl. 19.00
Torsdag 6. juni 2019 kl. 19.00 Solgt til Spar Nord Bank
Fredag 7. juni 2019 kl. 19.00 Forestilling m. taffel – Lammekøller
Lørdag 8. juni 2019 kl. 19.00 Forestilling m. taffel – Lammekøller

Forbehold for ændringer. Kom til tiden eller vent til pausen.

Af hensyn til børnene selv, samt det øvrige publikum, tilrådes en aldersgrænse på 5 år.

Fyrkatspillet opføres indendørs i det smukke rekonstuerede langhus ved Fyrkatborgen, Fyrkatvej 45, 9500 Hobro. Medbring evt. et tæppe, der kan være køligt i langhuset.

BILLETSALG 2019
Køb billet online på : HimmerlandsBilletten.dk
Billetter kan købes på alle biblioteker i Mariagerfjord Kommune.

På spilledagen sælges billetter kontant/mobilpay i porten på Møllegården ½ time før forestillingen, Fyrkatvej 45, 9500 Hobro
kontakt mobil 23 23 10 66 .

Søndagens gudstjenester i Mariagerfjord

Læs også: Søndagens gudstjenester i Mariagerfjord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hobro og omegn

Se flere artikler