Mariagerfjord og omegn

Gå på museum i efterårsferien

.Af museumsinspektør Lise Andersen, Hadsund: Tag barnebarnet ved hånden og gå gratis på museum i efterårsferien Et museumsbesøg sammen med børn er altid en god oplevelse. Her er rigtig meget, der kan inspirere til en god snak om dengang mormor var barn, eller om dengang man ikke havde elektrisk lys.På alle hverdagene i efterårsferien tilbyder […]

Gå på museum i efterårsferien
13. oktober 2013
Af Redaktion

.
Af museumsinspektør Lise Andersen, Hadsund:

Tag barnebarnet ved hånden og gå gratis på museum i efterårsferien
Et museumsbesøg sammen med børn er altid en god oplevelse. Her er rigtig meget, der kan inspirere til en god snak om dengang mormor var barn, eller om dengang man ikke havde elektrisk lys.
På alle hverdagene i efterårsferien tilbyder Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk Samling gratis adgang for alle voksne, der kommer ifølge med børn. Børn har altid gratis adgang. I anledning af ferien er der også særlige aktiviteter for børn og de voksne må gerne hjælpe lidt.
I Hadsund Egnssamling findes tre stuer en bondestue fra omkring 1830, en borgerstue fra ca. 1900 og en stue fra 1970erne. I de tre stuer har den distræte museumsinspektør fået sat tre museumsgenstande, der tidsmæssigt ikke har noget at gøre i den stue, hvor de er placeret. Kan I finde de tre ting? Udfyld et ark med de rigtige svar og deltag i lodtrækningen om fine børnebøger.
I Møllehistorisk Samling vises der hele ugen film om vand- og vindenergi og om de gamle møller. Der er kaffe og saftevand på bordet, som I kan hygge jer med, mens I ser film.
Torsdag har vi udnævnt til Vindens dag. Her kan besøgende børn prøve at lave små møllevinger af formplast. Formplast er et sjovt materiale, der varmes op i varmt vand, og det kan så formes ligesom modellervoks. Når det bliver koldt, er det helt fast. Vi laver vinger, som vi kan prøve på museets lille forsøgsmølle, hvor vi kan aflæse, hvor meget strøm dine vinger er i stand til at producere. Kan du lave nogen vinger, der er så effektive, at de kan få en lampe til at lyse? Hvis vingerne ikke bliver gode i første forsøg, kan man varme dem og forme på dem igen.
Hvis det blæser på Vindens dag, kan du også prøve at måle vindens styrke. Så kan du bagefter forsøge, om du kan løbe lige så hurtigt som vinden.

Ny aftale skal hjælpe unge i Mariagerfjord: En bedre fremtid for de unge i sigte

Læs også: Ny aftale skal hjælpe unge i Mariagerfjord: En bedre fremtid for de unge i sigte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ny aftale skal hjælpe unge i Mariagerfjord: En bedre fremtid for de unge i sigte

Læs også: Ny aftale skal hjælpe unge i Mariagerfjord: En bedre fremtid for de unge i sigte