Nyheder

Går du rundt med en skuespiller i maven?

.Af Helle Schiønning Sammen med Mariagerfjord Kulturskole indbyder Himmerlands Teater til optagelsesprøver til deres næste talentforløb på Mariagerfjord Teatertalentlinie. Mariagerfjord Teatertalentlinie er et professionelt 2-årigt grundforløb i skuespilteknik, hvor unge bliver undervist af professionelle og aktivt udøvende kunstnere. Tilbuddet er for alle, der er vilde med teater, impro, dans og musik, og som brænder for […]

Går du rundt med en skuespiller i maven?
18. maj 2019
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

Sammen med Mariagerfjord Kulturskole indbyder Himmerlands Teater til optagelsesprøver til deres næste talentforløb på Mariagerfjord Teatertalentlinie.

Mariagerfjord Teatertalentlinie er et professionelt 2-årigt grundforløb i skuespilteknik, hvor unge bliver undervist af professionelle og aktivt udøvende kunstnere.

Tilbuddet er for alle, der er vilde med teater, impro, dans og musik, og som brænder for at arbejde med teater og har et talent for det. Man behøver derfor ikke nødvendigvis at have en ambition om at fortsætte på en videregående teateruddannelse – men muligheden er der.

Undervisningen foregår efter skoletid , og her får de unge en tæt kontakt til de professionelle skuespillere og et indblik i deres hverdag. Talenteleverne lærer simpelthen at begå sig i teaterverdenen!

Den daglige undervisning foregår på teatret og i Kulturskolehuset i Hobro. På teatret bliver man undervist i skuespilteknik, og på Kulturskolen arbejder de med sang-og stemmetræning.

Undervisning der gør teaterdrømmene til virkelig
Uanset ambitioner, så arbejder teatertalentlinien på et eliteniveau og har derfor også kunnet hjælpe til, at flere af de tidligere elever er blevet optaget på bl.a. Den Danske Scenekunstskole i København og Odense samt European Film College i Ebeltoft.

På hvert teatertalenthold er der max 8 talentelever, og det giver grobund for fordybelse og individuel dygtiggørelse.

Teaterarbejde har mange forskellige facetter, og derfor udvælger man på Teatertalentlinien både undervisere og undervisningsområder efter, hvor langt holdet er, og hvad eleverne har brug for. Det betyder, at man kan arbejde på at flytte talenterne mest muligt og klæde dem bedst muligt på til, at de evt. kan tage det næste skridt i en nærmere forståelse af skuespillerfaget.

Nogle af områderne, som eleverne ville skulle arbejde med, kunne f.eks. være grundlæggende teknikker, monolog og dialog, masketeater, stemmebrug og sang, scenografi, lys, lyd og tekstarbejde.

Derudover opfører talentholdet i løbet af de to år også forestillinger.

Optagelsesprøver d. 7. juni
Alle unge mellem 14-19 år, der har lyst til at prøve kræfter med teaterverdenen, kan tilmelde sig en optagelsesprøve senest d. 31. maj. Prøverne foregår på Himmerlands Teater i Hobro, og her skal de unge fremføre 3 minutters teatertekst og 3 minutters sang.

Arrangørerne opfordrer til, at man kontakter enten Mariagerfjord Kulturskole eller Himmerlands Teater, hvis man er interesseret, eller læser mere på Mariagerfjord Teatertalentlinies facebookside.

Aage Vestergaard Larsen A/S styrker indsatsen i Norden med ny Key Account Manager

Læs også: Aage Vestergaard Larsen A/S styrker indsatsen i Norden med ny Key Account Manager

Tilmeld dig vores nyhedsbrev