Af Carina Kondrup
Soroptimisterne i Mariager Fjord ser frem til at kunne afvikle årets første gåtur, derfor inviterer vi til en dejlig aften ved Glenstrup Sø tirsdag den 15. juni kl 19.00. Vi mødes ved Vester Tørslev Kirke på Bygaden 2, 9550 Mariager.
Turen starter ved kirken, hvor vi hører om en af landets ældste og mindste kirke. Kirken ligger helt ud i et engdrag, og vi fortsætter ud til Glenstrup Sø, som er Nordjyllands største sø.
Området er en del af Natura 2000, et internationalt naturbeskyttelsesområde, der beskytter unik natur og sjældne dyr og planter.
Som det ser ud nu, er forsamlingsforbuddet udendørs ophævet til den tid, men man følger naturligvis de retningslinjer, der er gældende til den tid. Hold øje med evt. ændringer i de lokale medier og på: https://www.soroptimist-danmark.dk/mariagerfjord/
Det koster 20 kr. at deltage. Soroptimisterne støtter arbejdet blandt piger og kvinder og sidste år kunne vi sende 10.000 kr. til Julemærkehjemmet i Hobro.