Hobro og omegn

Gåturene gik til Julemærkehjemmet i Hobro

Altså pengene fra Soroptimisternes Gåture i 2024!

Gåturene gik til Julemærkehjemmet i Hobro
Soroptimisterne Mariager Fjord
9. januar 2025
Af Benedikte Jensen

I sommerhalvåret 2024 afviklede Mariager Fjord soroptimistklub 5 velbesøgte gåture.

Alle borgere var velkommen på turene. Turenei 2024 gik til Als Havbakker, Skatskoven, Jernbanestien ved Norup, Brøndbjerg ved Rostrup og Nørager. Soroptimsterne havde lavet aftaler med 5 forskellige, frivillige og dygtige guider, der hver på deres måde fortalte om det unikke på turene.

Deltagerne betalte 25 kr for at deltage og evt. 25 kr for en kop kaffe og kage efter gåturen.

I december kunne soroptimisterne sende 17.679 kr til Julemærkehjemmet i Hobro.

Forstander for Julemærkehjemmet i Hobro, Maria Hæstrup, fortæller at de ønsker at bruge pengene til at etablere nogle rum, der kan benyttes til at afholde uforstyrrede børne- og forældresamtaler i et trygt rum. Det har de ønsket sig længe, for ellers har de ofte brugt skoven og andre udendørsområder.

Soroptimistklubben Mariager Fjord har planlagt 5 nye ture til fordel for Julemærkehjemmet i sommerhalvåret 2025, som kan findes på deres hjemmeside. Første tur er den 22. april 2025 i Østergårde.

Jazz Hobro og Salthallen melder klar til 2025

Læs også: Jazz Hobro og Salthallen melder klar til 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hobro og omegn

Se flere artikler