Gaderøveri – 14-årig truede kvinde med kniv

12. september 2022
Gaderøveri – 14-årig truede kvinde med kniv

Gaderøveri – 14-årig truede kvinde med kniv

Af Lone K. Hansen

Nordjyllands Politi modtog i fredags d. 9. september en anmeldelse om et gaderøveri på Anna Damborgsvej i Arden.

Kl. 21 fredag aften kom en kvinde fra lokal området gående, da der bagfra kom en ung mand og truede hende med en kniv og forlangte nogle kontanter.

Kvinden oplyste, at hun ingen kontanter havde på sig, hvorefter den unge mand angiveligt skulle have snittet hende på kinden med kniven.

Det lykkedes politiet at finde frem til den unge mand, som viser sig at være en dreng under 15 år også fra lokal området.

– Eftersom der er tale om en person under 15 år, kan han ikke blive sigtet for ovenstående, men det bliver stadig kørt som en almindelig sag, uden at der kommer et strafferetsligt efterspil. Det kan dog være at Ungdomskriminalitetsnævnet går ind i sagen, fortæller Nordjyllands Politi.

Ungdomskriminalitetsnævnet er et uafhængigt nævn, som medvirker til at forebygge ungdomskriminalitet ved at fastlægge målrettede, individuelle forebyggende indsatser for kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år. Indsatserne bliver fastlagt og gennemført ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet eller den unge. Det sker i dialog med både barnet eller den unge og familien.

Nævnet sættes løbende i alle politikredse i hele landet. Nævnet består når det træder sammen af en dommer, som leder mødet, et kommunalt ansat medlem og et nævnsmedlem, som er ansat i politiet. Nævnet har på den baggrund både generel juridisk ekspertise og indsigt i sager om social støtte til børn og unge samt politifaglig viden om kriminalitetsforebyggelse.

Nævnets sekretariat, der berammer sager, forbereder nævnsmøder og generelt understøtter nævnets arbejde, er forankret under Rigspolitiet, men virker uafhængigt af politiets øvrige arbejde.

##62118##