Gamle møbler sparker nyt liv i din bolig

7. februar 2014

.Pressemeddelelse: Stor udstilling og massevis af inspiration hos Østergaards Farvehandel i Hobro Alt for ofte ender den brugte kommode fra børneværelset, oldemors gamle stuebord, de gamle havemøbler eller de slidte spisebordsstole på genbrugspladsen eller ude i garagen Det er der bestemt ingen grund til. Tværtimod. De gamle møbler rummer nemlig massevis af charme, nostalgi, historie…

.
Pressemeddelelse:

Stor udstilling og massevis af inspiration hos Østergaards Farvehandel i Hobro

Alt for ofte ender den brugte kommode fra børneværelset, oldemors gamle stuebord, de gamle havemøbler eller de slidte spisebordsstole på genbrugspladsen eller ude i garagen

Det er der bestemt ingen grund til. Tværtimod. De gamle møbler rummer nemlig massevis af charme, nostalgi, historie og lækre detaljer, der bare venter på at komme til sin ret igen.

Hos Østergaards Farvehandel på Adelgade i Hobro har de lige nu fokus på, hvordan du nemt og billigt kan forvandle de gamle og slidte møbler til anderledes og unikke møbler, der kan sparke nyt liv i din bolig. Kun fantasien sætter grænserne, og møblerne kan derfor tilpasses din boligs individuelle stil og farver.

– Vi har i butikken lavet en stor udstilling af gamle møbler, der har gennemgået en forvandling, fortæller Ivan Østergaard.

– Derfor er der massevis af inspiration at hente, og vi kan tydeligt mærke, at kunderne er meget overraskede over hvilke muligheder, de gamle møbler rummer. Det er meget nemt at forvandle et træt og nedslidt møbel til noget trendy og farverigt, der samtidig kombinerer noget nyt, friskt og frækt med historie, nostalgi og charme.

– Og har man ikke selv nogle gamle møbler, så er der gået sport i at finde nogle spændende ting på et loppemarked eller i en genbrugsforretning. Her kan møblerne købes til små penge, hvorefter det bare er at gå i gang.

– Men start med at kigge ind til os. Udover at hente inspiration i vores store udstilling, er vi naturligvis også klar med massevis af gode råd og vejledning. Både om bearbejdning af møblerne, valg af farver og materiale samt rigtig mange forskellige ideer, slutter Ivan Østergaard.