Nyheder
”Gang i Hadsund”
.Gang i Danmark er resultatet af samarbejde mellem Handelstande i 48 danske byer, hvor Hadsund Handel er én af samarbejdspartnerne. Hen over 1 år får Hadsund besøg af 8 forskellige kunstnere, der ruller ind i byen medbringende egen scene og lyd, hvor de så giver 30 minutters koncert og kører videre til næste by på […]
.
Gang i Danmark er resultatet af samarbejde mellem Handelstande i 48 danske byer, hvor Hadsund Handel er én af samarbejdspartnerne. Hen over 1 år får Hadsund besøg af 8 forskellige kunstnere, der ruller ind i byen medbringende egen scene og lyd, hvor de så giver 30 minutters koncert og kører videre til næste by på ruten.
Første besøg her i Hadsund er fredag den 31. oktober hvor den kendte musiker Mek Pek er på den medbragte mobilscene, som man finder ved Torvet. Mek Pek er kendt for sin festlige optræden med Pigen og Trompeten og han har mere end 25 års erfaring, som entertainer, skuespiller og konferencier.
Supplerende til Mek Pek´s optræden kan alle handlende deltage i BY BANKO hvor der er 10 spændende præmier fra 10 af Hadsund Handels medlemsbutikker. I alle butikkerne vil man kunne få 1 plade og 1 nummer, hvor øvelsen så går på at bevæge sig rundt i alle deltagende butikker for at få numre nok til 1 række fuld. Og får man denne række besøger man straks Butik Birit, som har en præmie klar. Nogle vil spørge, om man må hente et nummer uden at handle, og svaret er at det er helt i orden når vi spiller banko på denne måde, men butikkerne har sørget for gode tilbud denne dag, så måske man alligevel bliver fristet.
Gang i Danmark afvikles i samarbejde med landsdækkende mediepartner og sponsor. De otte musikevents er med kendte danske kunstnere, som f.eks. Morten Remar, Mek Pek, Zindy Laursen, Maria Montell, Søren Poppe.
Ideen bag Gang i Danmark er, at imødegå mange byers pres på især detailhandlen i disse år, hvor der er en tendens til, at kunderne søger til de større byer og storcentre eller handler online. Der er også en trend med, at flere og flere vælger at flytte fra land til storby, som er med til at forstærke de små og mellemstore byers udfordringer, og det kan være svært for en handelstand at afsætte nok ressourcer til at tage kampen op. Men når flere går sammen, giver det nye muligheder for at skabe liv og oplevelser i byerne og Gang i Danmark er et af mange bidrag til dette.