Nyheder

Gartner søger tilbage til rødderne

.En historie fra det virkelige liv: Peter Nielsen er uddannet gartner og det har han bestemt ikke fra fremmede: Begge hans forældre var også gartnere, og det var dem, der startede Spørring Planteskole, der i dén grad blev en familievirksomhed.Peter Nielsen er uddannet gartner og det har han bestemt ikke fra fremmede: Begge hans forældre […]

Gartner søger tilbage til rødderne
27. juli 2016
Af Redaktion

.
En historie fra det virkelige liv:

Peter Nielsen er uddannet gartner og det har han bestemt ikke fra fremmede: Begge hans forældre var også gartnere, og det var dem, der startede Spørring Planteskole, der i dén grad blev en familievirksomhed.
Peter Nielsen er uddannet gartner og det har han bestemt ikke fra fremmede: Begge hans forældre var også gartnere, og det var dem, der startede Spørring Planteskole, der i dén grad blev en familievirksomhed: Peter hjalp til i forretningen helt fra barnsben af og da han overtog den efter forældrene gik også dén tradition i hævd: I de 23 år Peter har drevet planteskolen sammen med sin kone Hanne har også deres tre børn hjulpet til undervejs.

Den familieindsats gjorde Spørring Planteskole til en stor og sund forretning, som Peter Nielsen har nydt både at drive og at udvikle: Vi har i altid haft det princip at bygge om, bygge til eller lave noget andet nyt hver vinter, og hverken forretningen eller Peter Nielsen har stået stille igennem årene.
Så det var en god forretning, som han satte til salg da han blev 50 år gammel for et par år siden: Det var et gammelt løfte, som jeg havde givet min kone ti år tidligere: Når jeg fyldte 50 skulle vi stoppe med planteskolen og lave noget andet, og det løfte er vi nu ved at indfri. Men hvorfor overhovedet sælge en god forretning, kunne man så spørge? Jo, jeg har nu været i planteskolen mere eller mindre siden jeg var en seks-otte år gammel, og i al den tid har vi jo haft åbent i weekenderne og efter så mange år med weekendarbejde kunne jeg egentligt godt tænke mig at prøve at have fri lørdag og søndag!, fortæller Peter.

Derfor forberedte han og ejendomsmægleren også salget grundigt, komplet med budgetter for at drive forretningen videre, men til Peters store ærgrelse blev det ikke til et salg: Det optimale var selvfølgelig et dedikeret par som Hanne og jeg, men selvom der har været interesserede, så lykkedes det ikke at sælge Spørring Planteskole som en helhed.

Den konsekvente gartner besluttede derfor at lukke forretningen i stedet for, og det fører så til sommerens store auktion over 53 års planteskoleinventar og øvrige tilbageværende effekter og det lige fra potteskjulere til gaffeltrucks. Peter Nielsen har nemlig valgt at sælge rub og stub via Campen Auktioner fra Randers ikke mindst for at undgå mere weekendarbejde med at sælge!
Det er jo lidt af en chance for enhver, der har en lille eller stor gartner i maven, mener auktionarius Finn Campen: Det er et livsværk, der bliver brudt op og der er både stort og småt grej for havemennesker og andre med grønne fingre på auktionen med næsten 400 varenumre.

Til det store spørgsmål om, hvad gartner Peter Nielsen så skal lave er svaret klar: Jeg skal tilbage til rødderne for til efteråret starter jeg i et nyt job som lønmodtager på et gartneri! Og jeg har fået ind i kontrakten, at jeg har fri hver weekend, fortæller han med et smil. Det kan han og Hanne så bruge på at realisere planerne om at bygge den forhenværende planteskoles bygninger om til swimmingpool, gildesal og meget mere, for det ligger i blodet, at der skal bygges om og laves nyt.

En solrig februar tirsdag i vente

Læs også: En solrig februar tirsdag i vente

Forsigtig kørsel anbefales i morgentimerne

Læs også: Forsigtig kørsel anbefales i morgentimerne

Tilmeld dig vores nyhedsbrev