Mariagerfjord og omegn
Generalforsamling blev et tilløbsstykke
.Af kasserer i Als Borgerforening, Hanne Weller: Onsdag d. 23. oktober var der generalforsamling i Als Borgerforening.Det foregik som sædvanlig på Als Kro men det udsædvanlige var at der var mødt talstærkt op af hele byens borgere. Der var ca. 70 mennesker inklusiv bestyrelsen som kom for at hører formandens beretning og se regnskabet for […]
.
Af kasserer i Als Borgerforening, Hanne Weller:
Onsdag d. 23. oktober var der generalforsamling i Als Borgerforening.
Det foregik som sædvanlig på Als Kro men det udsædvanlige var at der var mødt talstærkt op af hele byens borgere. Der var ca. 70 mennesker inklusiv bestyrelsen som kom for at hører formandens beretning og se regnskabet for det forgangne år.
Der var tre bestyrelsesmedlemmer på valg i år og der var lagt op til der skulle ske noget nyt, måske derfor var der så stort et fremmøde.
Aftenens dirigent, Jens Laurids udtalte også, at det vist var den forening i hele Mariager Fjord kommune, foruden lokal historisk museum, der har samlet flest medlemmer til generalforsamling.
Det er en skøn udvikling hvor vi straks kunne fornemme en stor interesse for borgerforeningen og dens arbejde, hvilket vi ikke har været forvendt med de sidste år.
Vi må sige at det var meget positivt og da vi kom til valgrunden var der flere der meddelte at de gerne ville ind i bestyrelsen og være med til at bestemme hvordan udviklingen skulle være i Als. Hans Henning Lybæk, Susanne Lybech, Ninna F. Larsen og Berit Rosenberg meldte sig hurtigt, og da der kun var tre på valg meldte Berit sig til at være aktiv suppleant. Så decideret kamp valg blev der dog ikke i den lille landsby.
Formanden Erik Brandt meddelte at han ikke ønskede genvalg og vi siger til Erik som gennem en del år har gjort et stort stykke arbejde, men som det ganske rigtigt blev sagt, trænger Als Borgerforening til at der kommer nye folk til og dermed nye input i bestyrelsen.
Derforuden skulle vi sige farvel til Elle Otte og Jørgen Frost som begge har været uvurderlige medlemmer i bestyrelsen også i en del år.
Der blev lavet hjælpelister og folk var generelt meget positive og parate til at give en hjælpende hånd i fremtiden når vi trænger hjælp.
Efter generalforsamlingen mødtes den nye bestyrelse for at konstituerer sig selv.
Følgende blev valgt:
Formand: Hans Henning Lybæk, Kasser: Hanne Weller Risager, Sekretær: Ninna F. Larsen, Campingansvarlig (camping fatter) Peter Bach Nielsen, Annonce ansvarlig: Christina Chleve. Til revisor suppleant blev valgt Gitte Petersen.
Der er bred enighed om at vi 7 samt 1 aktiv suppleant nok skal få det her til at fungerer og at vi hjælpes ad så vi hurtigt finder hinandens styrker og kompetencer, hvilket jeg er overbevist om vil komme hurtigt, så snart vi har lært hinanden at kende.
Det er en stor glæde at der mødet så mange op og vi håber at vi kan gentage succesen næste år og se lige så mange på Als kro til beretning fra Als Borgerforening.
Vel mødt næste gang til vores julemarked i Als Hallen søndag d. 24. november.
Als Borgerforening