Af Klaus Hansen
Lis Jepsen fra menighedsrådet i Øster Hurup fortæller:
I Ø. Hurup har vi en Genforeningssten, hvor en flaske er indmuret i en zinkkapsel med et dokument med ordlyden: I året 1920, da Sønderjylland efter 56 års udlændighed atter genforenedes med Danmark, rejste gårdejer Jørgen Peder Pedersen, Tonnisgård, denne sten på sin mark ud til alfare vej som et taknemmeligt minde om den for alle danske så glædelige begivenhed.
I samarbejde med Lokalarkivet, borgerforeningen, EVENT og FDF havde vi derfor i Ø Hurup planer om at fejre genforeningens 100års jubilæum den 15. juni 2020. Andre foreninger i byen ville støtte med hjælp til arrangementet.
Vi ville have holdt en fest med optog, tale og sang med støtte fra koret, efterfulgt af samvær med sønderjysk kagebord og bål med pandekagebagning.
På grund af COVID 19 og restriktioner vil vi i stedet lave et mindre arrangement.
Der bliver delt flag ud på kirkens parkeringsplads. Folk kan med behørig afstand gå over til stenen og plante flaget. Vi opfordrer til at I hjemmefra medbringer et syltetøjsglas med et fyrfadslys til at sætte ved stenen.
Vel mødt den 15. juni kl. 19!
Læs også: