Mariager og omegn
Georginer | Dahlia – med Mariagerfjord Havekreds
Af Carina Kondrup Torsdag i næste uge 17. september afholder Mariagerfjord Havekreds sit sidste arrangement i år. Villy Mougaard fra Blomstergården kommer på besøg og fortæller om georginer. Han har 45 års erfaring med planteproduktion, haveanlæg og drift af Blomstergården ved Viborg og virker på denne baggrund også som konsulent og foredragsholder. Hans foredrag om […]
Af Carina Kondrup
Torsdag i næste uge 17. september afholder Mariagerfjord Havekreds sit sidste arrangement i år.
Villy Mougaard fra Blomstergården kommer på besøg og fortæller om georginer. Han har 45 års erfaring med planteproduktion, haveanlæg og drift af Blomstergården ved Viborg og virker på denne baggrund også som konsulent og foredragsholder.
Hans foredrag om dahlia ledsages af billeder, og han medbringer også afklippede dahlia. Villy Mougaard fortæller om mange af de processer, man støder på som georginedyrker, bl. a. dahliaens historie, dyrkning, formering og opbevaring.
En spændende og farverig aften med en kendt og skattet plante.
Villy Mougaard medbringer sin bog: Georginer – sensommerens farveflor. Bogen kan købes denne aften.
Arrangementet afholdes på Orkideen i Dania torsdag den 17. september kl. 19.00.
Da der serveres kaffe /te og brød skal der ske tilmelding til Dorthe Leth på 29902530
Medlemmer betaler 70 kr. i entre ikke medlemmer 90 kr.