Alarm 112

Glemte at overholde sin vigepligt – betydelig materiel skade til følge

Tirsdag kl. 15.09 glemte en bilist at overholde sin ubetingede vigepligt i krydset mellem Borgergade og Søndermarksvej i Stenild. Det førte betydelig materiel skade – men heldigvis ingen personskade – med sig.

Glemte at overholde sin vigepligt – betydelig materiel skade til følge
Foto: Rigspolitiet
Af Benedikte Jensen 24. juli 2024

Sådan oplyser Anders Nielsen fra Efterforskningen i Hobro og uddyber:

– Kl. 15.09 kom en 34-årig kvinde fra Randers NØ kørende i en personbil ad Søndermarksvej i nordlig retning. Da hun kører frem til et kryds, hvor hun har ubetinget vigepligt, overser hun tilsyneladende denne vigepligt og kører ud i krydset.

– I krydset kommer en 23-årig mand fra Nibe kørende i en varebil ad Borgergade i vestlig retning. Han bliver ramt af kvindens bil.

Der skete betydelig materiel skade ved sammenstødet, men begge parter slap heldigvis uden personskade. En patrulje kom frem til stedet, og den kvindelige bilist blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Traktortyveri i Hobro: Ford 4000 veterantraktor forsvundet fra landejendom

Læs også: Traktortyveri i Hobro: Ford 4000 veterantraktor forsvundet fra landejendom

Falske bankebude på spil igen i Mariagerfjord Kommune

Læs også: Falske bankebude på spil igen i Mariagerfjord Kommune

Døgnrapporten

Tilmeld dig vores nyhedsbrev