Hadsund og omegn
GMPack indvier Lyn-ladestation i Hadsund
El-bilejere i Hadsund har fået kortere til opladning efter GMPack har installeret en lyn-ladestation. GMPack, der bl.a. står for hele produktionen af hudplejeprodukterne fra danske Beauté Pacifique, bruger ikke længere den samme mængde strøm som tidligere, og den er nu tilgængelig til et grønnere alternativ. Derfor har virksomheden netop indviet Hadsunds første lyn-ladestation, så el-bilejere […]
El-bilejere i Hadsund har fået kortere til opladning efter GMPack har installeret en lyn-ladestation.
GMPack, der bl.a. står for hele produktionen af hudplejeprodukterne fra danske Beauté Pacifique, bruger ikke længere den samme mængde strøm som tidligere, og den er nu tilgængelig til et grønnere alternativ. Derfor har virksomheden netop indviet Hadsunds første lyn-ladestation, så el-bilejere får nemmere adgang til opladning. Ladestanderen er placeret på et offentligt tilgængeligt område og alle har mulighed for at komme og lade. Der er også plads til at lade, hvis du kører med lastbil, campingvogn eller trailer.
– Som produktionsvirksomhed tænker vi over det aftryk, vi sætter på klimaet. Derfor er det vigtigt for os at bidrage til den grønne omstilling, når vi kan. I dette tilfælde nem adgang til opladning af el-biler, siger medejer af GMPack Christian Thorup Kjærgaard.
Den nye ladestation på 150kW, som er placeret på plastvænget 13, kan benyttes uden krav om abonnement eller anvendelse af app. Som noget særligt kan man desuden betale både med MobilePay og fysisk kreditkort.