.
Af Helle Schiønning
Torsdag d. 14. juli startede Himmerlands-holdet fra JuicOrganic turen op til Paris turen der er skabt for at samle penge ind til Julemærkehjemmene.
Én af rytterne på holdet Anne Aarup Mikkelsen har lovet at holde Fjordavisens læsere underrettet om turens etaper.
Dagens etape var kun på 95 km.
Vi havde ingen punkteringer og kun et enkelt styrt 1,5 km. før målrytteren slap med hudafskrabninger, og han er klar igen.
Vi ankom til et fantastisk vandrerhjem i Glückstadt, hvor der denne gang blev serveret masser af pasta og kødsovs og der var rigeligt til alle.
Grundet dagens forholdsvis korte etape var vi i mål allerede kl. 13, så vi kunne bruge eftermiddagen på at vaske cykeltøj og få massage.
For mit eget vedkommende kan jeg kun sige: Gode ben og god bagdel!
Én af rytterne fyldte 60 år som fotoet viser blev han fejret på behørig vis.