Af: Birgitte Holm
Ved udløb af ansøgningsfristen til Energistyrelsens bredbåndspulje er der på landsplan indkommet i alt 190 ansøgninger. I alt er der ansøgt om projektstøtte fra staten på ca. 111 mill. Kr. Da puljen i år er på lidt over 100 mill. Kr er der gode chancer for de fleste projekter.
Mariagerfjord Kommune byder ind med 10 ansøgninger som omfatter 175 konkrete adresser.
Ansøgningerne fordeler sig udover det meste af kommunen oplyser kommunens konsulent på området, Jens Lykke.
Det største projekt omfatter 45 husstande i området ved Rostruo mod syd til Barsbøl. Ligeledes er der lavet et projekt på ca. 30 husstande ved Redsø nord for Valsgård. De øvrige projekter ligger mellem 7 og 21 adresser i bl.a. Glerup, Øls, Hem, Sem, Skrødstrup og ved Visborg. Desuden er en gruppe borgere ved Ørnedalsbugten øst for Hobro gået sammen i et forsøg på at få andel i den statslige pulje.
Projekterne er alle steder drevet af ildsjæle, så det er glædeligt at sandsynligheden for at få tilskud er stor i år fortsætter Jens Lykke.
Sidste år søgte 18 områder og kun 5 opnåede tilskud fra staten. Dog er yderligere 3 områder fået tilsagn af Norlys om at de alligevel får gennemført projektet på almindelige kommercielle vilkår.
Det viser at det kan betale sig at bruge kræfter på at mobilisere naboerne i lokalområdet understreger han.
Mariagerfjord Kommune ligger helt i top på landsplan. Kommunen er nummer 3 på listen over kommuner med flest ansøgninger kun overgået af Svendborg (15) og Gribskov (11).
Det ligger pt. ikke fast om der fortsat vil være en pulje til støtte af udrulning af bredbånd, men i Finansloven for 2022 er der afsat 450 mill. Kr. til en såkaldt By-Land-indsats. Nogle af disse midler er tænkt til at forbedre den digitale infrastruktur, men der er overvejelser om hvordan opgaven skal håndteres. Måske kommer kommunerne mere aktivt på banen sammen med Bredbåndsselskaberne, således at man indenfor en overskuelig periode kan lukke de sidste huller.
Det antages at der fortsat vil være 400-500 adresser i kommunen primært i det åbne land der lever med internethastigheder under 10 mbit. Derfor skal indsatsen på området fastholdes slutter Jens Lykke