Nyheder

Godt naboskab og trygt nabolag er i top 3 hos danskerne

Mens vi selv vælger vores bolig, har vi sjældent indflydelse på, hvem vores naboer er. Alligevel har de stor betydning både for vores nuværende bopæl og for vores ønsker til fremtidige boliger. En ny undersøgelse fra Home og YouGov afslører, at naboen spiller en afgørende rolle, når vi overvejer at flytte. Særligt kvinder og personer over 60 år vægter naboskabet højt.

Godt naboskab og trygt nabolag er i top 3 hos danskerne
31. maj 2024
Af Redaktion

I flyttebarometeret fra ejendomsmæglerkæden Home og analysevirksomheden YouGov svarer hver tredje dansker, at naboer og nabolaget er afgørende for, hvor de ønsker at bo.

32 % rangerer godt naboskab/tryghed i området som en af de vigtigste kvaliteter ved en bolig.

Det placerer godt naboskab/tryghed i området på en tredjeplads i flyttebarometeret, baseret på de seneste fem års målinger fra over 10.000 personer.

De to vigtigste kvaliteter ifølge undersøgelsen er ‘egen have’ og ‘lav husleje/billig at bo i’.

Naboer er vigtige, og det er også noget, som vi som ejendomsmæglere bemærker, når vi er på vurdering eller fremvisning med vores kunder. Folk fortæller om de gode naboer, og mange købere spørger til, hvem der bor ved siden af, siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent og talsperson i Home:

Det betyder altså noget, hvis en boligkøber eller lejer fornemmer, at der er en god stemning på vejen og føles trygt i kvarteret, hvor man er på boligkig.

I flyttebarometeret er både den nære nabo og nabolaget slået sammen under samme punkt.

Synet på naboerne og kvarteret kan uden tvivl påvirke hinanden. Naboer er med til at skabe trivsel og tryghed for hinanden, lyder det fra Home.

Gode råd til godt naboskab

Et dårligt naboskab kan omvendt være med til at ødelægge meget, fremhæver Videncenter Bolius, der har 10 gode råd til at få naboskabet på sporet.

I råd nummer 5 hedder det: Sæt dig ind i, hvem din nabo er. Din nabo er et menneske, ikke et monster. Find frem til noget, I begge interesserer jer for, og brug noget tid på at tale om det, eller ros en ting, du ved, naboen sætter pris på, inden du tager fat i det emne, som generer dig, skriver Bolius.

Du kan se alle 10 råd til at undgå en nabokonflikt på bolius.dk: 10 gode råd til at undgå en nabokonflikt.

Kvinder og 60+ vægter naboskab højest

Ifølge Homes flyttebarometer vægter signifikant flere kvinder naboskabet og trygheden højere end mændene. I målingen fra i år er forskellen på hhv. 35 % og 27 % af de adspurgte.
For folk over 60 år betyder naboerne også mere end for andre aldersgrupper. Her er forskellen mellem de ældste og de yngste (18-29 år) på hhv. 38 % og 24 %, der har det blandt de vigtigste faktorer.

Om undersøgelsen: Flyttebarometeret er gennemført af analyseinstituttet YouGov for ejendomsmæglerkæden Home. Der er i alt gennemført 2000 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 23. – 28. februar 2024. Flyttebarometeret er gennemført årligt siden 2020 med godt 10.000 besvarelser i alt. Spørgsmålet lød: Hvad er dine tre vigtigste ønsker for en boligs kvaliteter? Du kan markere op til tre svar.

Nye regler fra nytår: Folkepensionister risikerer at miste op til 34.000 kroner årligt

Læs også: Nye regler fra nytår: Folkepensionister risikerer at miste op til 34.000 kroner årligt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Nye regler fra nytår: Folkepensionister risikerer at miste op til 34.000 kroner årligt

Læs også: Nye regler fra nytår: Folkepensionister risikerer at miste op til 34.000 kroner årligt