Godt tilbud til børn, der ikke kan læse | Ny virksomhed i Hobro

4. oktober 2019

.AF Klaus Hansen Ida er oprindeligt uddannet lærer og har mange års erfaring fra skolen. Hun har gennemført en universitetsuddannelse som cand. pæd og senest er hun blevet certificeret Alkalær diplom-underviser. Inden sommerferien 2019 besluttede jeg at sige mit lærerjob op og starte egen virksomhed med udgangspunkt i Alkalær. Det jeg godt kan lide er,…

.
AF Klaus Hansen

Ida er oprindeligt uddannet lærer og har mange års erfaring fra skolen. Hun har gennemført en universitetsuddannelse som cand. pæd og senest er hun blevet certificeret Alkalær diplom-underviser.

Inden sommerferien 2019 besluttede jeg at sige mit lærerjob op og starte egen virksomhed med udgangspunkt i Alkalær. Det jeg godt kan lide er, at eleven undervises hos mig sammen med sin mor eller far. På den måde lærer eleven at læse og forældrene kan se og ikke mindst høre – hvordan, de kan hjælpe deres barn derhjemme. Læsning kommer ikke af sig selv og jeg kan ikke trylle. Det kræver træning, men det behøver ikke at være kedeligt. Jeg anvender masser af spil, lege og musik, som en del af Alkalærs meget systematiske tilgang. Det giver så god mening, at eleven tager et skridt ad gangen og kan se sin udvikling på læsetrappen.

Kurserne hos Alkalær Ida Krogh er delt i tre moduler af 10 gange.

Princippet er et skridt af gangen – og så skal det være sjovt og hyggeligt. Ida har pt. 4 elever, som undervises privat efter skole og arbejdstid.

I anledning af National ordblindeuge40 laver Alkalær Ida Krogh – i samarbejde med Mariagerfjord Bibliotekerne – en workshop med sjove spil og apps fra sin undervisning.

Det er på Hobro bibliotek i aften den 4. oktober 2019 kl. 18.00 til kl. 20.00. Workshoppen er både for børn og voksne.

Hobro og omegn

Se flere artikler