Nyheder

Gratis morgenkaffe og rundstykker, krydret med Mariagerfjord Musikforsyning

Redaktion
Af Redaktion 27. august 2023

.
Gratis morgenkaffe og rundstykker, krydret med Mariagerfjord Musikforsyning.

Lørdag formiddag havde ca. 150 borgere fundet vej til Butikscenter Hadsund, hvor morgenkaffen og rundstykker var klar fra morgenstunden. Underholdning var lagt i hænderne på Mariagerfjord Musikforsyning og de 25 musikere leverede en masse velkendte evergreens som de fleste kendte og kunne nynne med på.

Bag arrangementet stod foreningen Hadsund Boldklubs Venner, der via ELRO fonden havde fundet pengene til musikken, og Hadsund Handel, der stod for gratis morgenkaffe og rundstykker.

Et arrangement kræver også praktisk hjælp, og her trådte Hadsund Borger- og håndværkerforening til.

Stemningen var god hele formiddagen, og Butikscenter Hadsund har både fra dette orkester og mange andre orkestre der har besøgt centret, fået stor ros for en perfekt akustik i centret som er vigtig for at musikken kommer til sin ret.

Og ansvarlig for Butikscenteret Jan Vestergaard kan allerede nu komme med nyheden, at der i oktober atter vil være musik i centret i form af klassisk chopin koncert.

Denne vil blive annonceret senere.