Mariager og omegn

Gratis tur med Hadsund-Peter på søndag

Søndag den 1. september er der gratis kørsel med veterantogene mellem Mariager og Handest. ELRO-Fonden betaler billetten.

Benedikte Jensen
Af Benedikte Jensen 28. august 2024

Gamle Hadsund-Peter er naturligvis også med på dagen. Hadsund-Peter var en institution i det gamle Randers; privatbanen, der bandt Hadsund sammen med Randers for mere end et halvt århundrede siden.

Motorvognen Hadsund-Peter er nu 98 år gammel og Danmarks næst ældste køreklare motorvogn, bygget på navnkundige Scandia, som også nu for længst er historie.

Den 1. september er der stor udvidet køreplan hos veteranbanen.

Togene kører fra Mariager kl.:

  • Kl. 09:45 Hadsund-Peter
  • Kl. 10:50
  • Kl. 12:05 Hadsund-Peter
  • Kl. 14:10
  • Kl. 15:15 Hadsund-Peter

Togene kører fra Handest kl.:

  • Kl. 10:45 Hadsund-Peter
  • Kl. 12:10
  • Kl. 13:15 Hadsund-Peter
  • Kl. 15:20
  • Kl. 16:25 Hadsund-Peter

Hent billetten på stationen eller stig blot ombord og få billetten i toget.

Modelbaneklubben Gudenåen fra Randers udstiller sin store modeljernbane på Handest station. Modelbanen viser bl.a. flotte modeller af en mængde kendte bygninger i Randers.

I Handest underholder Sigfreds Fodvarmere.

Mariager og omegn

Se flere artikler