Af Carina Kondrup
Nordjyllands Politi har modtaget anmeldelse om tyveri af en gravemaskine og en gummiged fra en byggeplads på Fruerlundvej i Øster Hurup.
Tyveriet af de to maskiner er sket natten til mandag d. 13/12 mellem kl. 03.30 og kl. 06.00.
Det drejer sig om en gravemaskine af mærket Schaeff Terex model TC25, mærket med logo MB Entreprenør. I følge Nordjyllands Politi har gravemaskinen en værdi af 200.000 kroner.
Desuden er der stjålet en Gummiged af mærket Terex model TL80 i mørk gul. Gummigeden er mærket med logo Granly a/s. Nordjyllands Politi kunne ikke oplyse en værdi på gummigeden.
Har du lagt mærke til noget mistænkeligt natten til mandag? Eller ser du de to maskiner? Så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på 114.