Biler og motor

Grøn julehygge og gratis opladning i Hadsund – Norlys inviterer til weekend for elbilister

I forbindelse med årets store juleevent på Go On, Østergade 86 i Hadsund tilbyder Norlys en særlig gave til lokalsamfundets elbilister

Grøn julehygge og gratis opladning i Hadsund – Norlys inviterer til weekend for elbilister
Foto: Norlys pressefoto
Af Dinny Eriksen 29. november 2024

Der er nemlig gratis opladning hele weekenden den 30. november og 1. december. Søndag stiller Norlys desuden med en medarbejder, der vil guide dig i, hvordan du nemt kan få installeret en privat ladeboks hjemme i carporten.

Grøn energi og lokal støtte

Norlys’ tilstedeværelse på juleeventen markerer deres fokus på bæredygtige løsninger og støtte til mindre bysamfund. Arrangementet, der også byder på rabatter på brændstof, bilvask og julegodter, bliver en oplagt mulighed for både traditionelle bilister og elbilsejere at nyde godt af fordelene ved moderne energiløsninger.

Sportigan Hadsund BF 2024 1

Norlys ønsker at gøre det lettere for elbilister at vælge grønnere alternativer. Med gratis opladning i weekenden og rådgivning om privat ladeboksinstallation håber de at inspirere flere til at tage skridtet mod grøn transport.

Nu bliver det dyrt! Prisen på kørekort stiger markant – Færdselsstyrelsen foreslår gebyrforhøjelser på 25%

Læs også: Nu bliver det dyrt! Prisen på kørekort stiger markant – Færdselsstyrelsen foreslår gebyrforhøjelser på 25%

Sådan fungerer den gratis opladning

Tilbuddet om gratis opladning gælder for alle, der bruger Norlys’ ladeapp, ladebrik eller ladekort. Det er dog vigtigt at bemærke, at opladningen ikke er gratis, hvis man benytter roaming via andre operatører eller betaler med kreditkort direkte ved terminalen.

For lokale elbilsejere er det en unik chance for at spare penge og samtidig få vejledning om fremtidens lade-løsninger.

Juleevent med noget for alle bilister

Ud over Norlys’ grønne initiativ byder eventet på en bred vifte af aktiviteter og tilbud, som henvender sig til hele lokalsamfundet:

  • Brændstofrabat: Søndag den 1. december kan bilister tanke billigere hos Go’on med en rabat på 1,20 kr. pr. liter benzin og diesel mellem kl. 8.00 og 14.00.
  • Gratis opladning ved Norlys både lørdag d. 30. og søndag d. 1 december.
  • Bilvask til halv pris: Hele weekenden tilbyder Take Care Car Wash 50% rabat på deres to dyreste bilvaske og halv pris på nye vaskenøgler.
  • Julespecialiteter: Søndag formiddag byder Go’on på gratis kaffe og rundstykker fra kl. 8.00 til 11.00, efterfulgt af gløgg og æbleskiver fra kl. 11.00 til 14.00.
Fart, mobil og rødt lys giver flest klip i kørekortet – også i Mariagerfjord

Læs også: Fart, mobil og rødt lys giver flest klip i kørekortet – også i Mariagerfjord

Veteranbiler indtager Aa Mølle: Mariager Fjord får et nyt biltræf i morgen

Læs også: Veteranbiler indtager Aa Mølle: Mariager Fjord får et nyt biltræf i morgen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Biler og motor

Se flere artikler