Nyheder
Grøn omstilling på hospitalerne viser resultater efter to år
CO2 fra el, varme og transport er faldet markant, men det fulde klimaaftryk er stadig svært at opgøre
To år efter at regionerne lancerede den fælles strategi Grønne Hospitaler, er der sat gang i en lang række konkrete tiltag, som skal mindske danske hospitalers klimaaftryk. Det viser den første afrapportering af strategien, der blev lanceret i januar 2024 med et fælles mål om at halvere hospitalernes klimaaftryk inden 2035 – målt i forhold til 2022.
Tiltagene spænder bredt og tæller blandt andet udfasning af lejepapir, genbrug af uåbnet kræftmedicin, udskiftning af engangskrus, grøn strøm og indvielse af et bæredygtigt fælleshus.
Ambitiøst mål for et presset sundhedsvæsen
Baggrunden for indsatsen er ifølge regionerne, at klimaforandringerne både påvirker folkesundheden – og at sundhedsvæsenet samtidig selv bidrager til udledningerne. I pressemeddelelsen fremgår det, at det danske sundhedsvæsen står for seks procent af den samlede danske udledning af drivhusgasser.
Formand for Danske Regioners udvalg for Miljø og Klima, Camilla Hove Lund, peger på, at opgaven er stor og kompleks – men nødvendig.
”Det er både en meget stor og en meget kompliceret opgave, vi har sat os for. Hvert år diagnosticerer og behandler det danske sundhedsvæsen knap 3 millioner patienter. Og det indkøber og forbruger over 150.000 forskellige produkter. Så det er meget ambitiøst. Men det er også nødvendigt, at sundhedsvæsenet tager sin del af ansvaret på sig. Det er vi nødt til, hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid”, siger Camilla Hove Lund.
Læs også:
Lokale initiativer vokser – og erfaringer deles
Ifølge Danske Regioner er arbejdet ikke kun styret centralt, men også drevet af konkrete løsninger ude på hospitalerne. Her oplever regionerne både engagement og videndeling på tværs.
”Derfor glæder jeg mig også meget over det store engagement, der er omkring Grønne Hospitaler. Både blandt medarbejdere og ledelser i regionerne og hos vores samarbejdspartnere. Og det er positivt at se, hvordan hospitalerne deler deres viden og erfaringer med hinanden. Det blomstrer med lokale tiltag på hospitalerne, samtidig med at regionerne har søsat større udviklingsområder”, siger Camila Hove Lund.
45 procent lavere CO2 fra energi og transport
Nogle af de første effekter kan allerede spores i udledningen fra el, varme og transport. Ifølge tal fra rådgivningsfirmaet NIRAS har de fem danske regioner reduceret klimaaftrykket fra netop de områder fra 215.800 tons CO2 i 2018 til 119.100 tons CO2 i 2023 – et fald på 45 procent på fem år.
Camilla Hove Lund peger på, at udviklingen hænger sammen med tiltag i regionernes bygningsmasse og energiforbrug.
”Der foregår rigtig mange tiltag ude i regionerne for at sænke forbruget af el og varme i vores bygningsmasse. Og det er en udvikling, der vil blive forstærket endnu mere i de kommende år”, siger Camilla Hove.
Samlet klimaaftryk er endnu uklart
Selvom der er fremskridt på energi, varme og transport, er det ifølge pressemeddelelsen endnu for tidligt at sige, hvad de mange initiativer betyder for hospitalernes samlede CO2-udledning. Her indgår nemlig også indkøb og forbrug af varer og tjenesteydelser, og effektberegningerne beskrives som komplekse, mens datagrundlaget stadig er usikkert.
Tal fra Energistyrelsen – som ifølge Danske Regioner ikke kan sammenlignes direkte med regionernes egne – peger dog på, at sundhedssektorens udledninger faldt i 2023 sammenlignet med 2022. Ifølge Energistyrelsens opgørelse udledte sundhedsvæsenet 3,61 mio. tons CO2 i 2022 og 3,19 mio. tons CO2 i 2023, svarende til et fald på 11,6 procent. Pressemeddelelsen fremhæver samtidig, at faldet især skyldes, at udledninger fra byggeri og anlæg er reduceret, fordi flere store hospitalsbyggerier nu er færdiggjort.
Energistyrelsen har endnu ikke beregnet tallene for 2024 og 2025.
Fælles løsninger på tværs af regioner
Afrapporteringen fremhæver også, at samarbejde er en nøgle i strategien. Det gælder blandt andet de 10 såkaldte lead-områder, hvor hver region og Amgros har fået ansvar for at lede udviklingen af nye løsninger inden for områder med stort innovations- og udviklingspotentiale – fra lægemidler, diagnostik og operationer til fødevarer, byggeri og affald.
Derudover nævnes udvikling af grønne udbudskriterier og en fælles strategisk plan for grønne indkøb og leverandørsamarbejder.
”Uden samarbejde og fælles fodslag ville vi ikke få koordineret på de store udviklingsopgaver, der ligger i strategien. Eller få bredt de tiltag ud, som med succes er prøvet af i en region. Og det er netop intentionen med den fællesregionale strategi: At vi udnytter regionernes viden og ressourcer koordineret og mest hensigtsmæssigt. Til gavn for både patienterne og klimaet”, siger Camilla Hove Lund.
Læs også: