Mariagerfjord og omegn
Guldregn i Nordtyskland
.30 sejre i 90 starter! Ungdomsroerne fra Hadsund Roklub viste overvældende styrke, da der i weekenden blev dystet med de Slesvig Holstenske roere på Segeberger See i BadSegeberg. Udover de mange guldmedaljer blev det til endnu flere placeringer for hadsundroerne i top tre. Regattaen afviklede samtidig de Slesvig Holstenske ungdomsmesterskaber og udtagelsesløb for tyske roere […]
.
30 sejre i 90 starter! Ungdomsroerne fra Hadsund Roklub viste overvældende styrke, da der i weekenden blev dystet med de Slesvig Holstenske roere på Segeberger See i BadSegeberg.
Udover de mange guldmedaljer blev det til endnu flere placeringer for hadsundroerne i top tre. Regattaen afviklede samtidig de Slesvig Holstenske ungdomsmesterskaber og udtagelsesløb for tyske roere til senere deltagelse i de tyske landsmesterskaber for ungdom. De mange sejre til Hadsunds ungdomsroere betød således, at indtil flere tyske hold måtte lide den tort at opleve, at de nok var blevet regionale mestre og/eller udtaget til landsmesterskaberne, men samtidig slået af et nordjysk hold fra Hadsund.
Udover de mange ungdomsroere deltog Christian Danmark for Hadsund Roklub som eneste senior.
Den imponerende sejrsrække, og ikke mindst den flotte tekniske roning kombineret med en ukuelig vilje fra roernes side, vidner om at Hadsund Roklub er langt fremme nationalt som internationalt med talentarbejdet i klubben. Flere af de deltagende ungdomsroere fra Hadsund Roklub udnytter således, at de har mulighed for at komme til træning på fjorden mandag, tirsdag, onsdag og torsdag aften samt lørdag og søndag formiddag. Sovende til de mange flotte placeringer kan man således bestemt ikke sige, at roerne er kommet.
29 roere samt 36 forældre og ledere deltog på turen til BadSegeberg. Alle roere fik fra 2 til 3 starter hver dag i hhv. singlesculler og dobbeltsculler.
Lørdag blev der for de yngste op til og med 14 år – dystet på den korte sprintdistance over 350 meter. Andre roede 1000 meter. Søndag roede alle på nær de alleryngste 1000 meter distancen.
Sejre gik til: Liane Vestergaard, Sofie Mathiesen, Mathias Danmark, William Wisholm, Ida Blomstrand, Mathias Filtenborg, Jeppe Bach, Thomas Knudsen, Tobias Grøn, Agnete Munk, Anne Cathrine Madsen, Christian Danmark, Nichlas Pedersen, Luka Hart, Mikkel Knudsen, Louise Lorentzen, Mikkel Jensen. Flere af roerne kunne endda rejse hjem til Nordjylland med 2 til 3 sejre i bagagen.
Anden og tredje pladser til: Mikkel Gregersen, Frederik Busk, Thea Stegger, Ninna Pedersen, Astrid Filtenborg, Andrea Busk, Amalie Nielsen, Jesper Molin, Mikkel Poulsen, Max Jensen.
Se flere medaljevindere her