Kultur

Håb om renovering af ikonisk skulptur i Hadsund

Styregruppen, der arbejder for at få den historiske skulptur ”Mor og Barn” renoveret, venter nu spændt på svar fra fire fonde, som de har ansøgt om økonomisk støtte hos.

Håb om renovering af ikonisk skulptur i Hadsund
Foto: Tom Andersen
2. februar 2025
Af Dinny Eriksen

Styregruppen, der arbejder for at få den historiske skulptur ”Mor og Barn” renoveret, venter nu spændt på svar fra fire fonde, som de har ansøgt om økonomisk støtte hos.

“Ansøgningerne er sendt til ELROFonden, Sparekassen Danmark Fonden Hobro, Spar Nord Fonden, Svend Nielsen og Herdis Myginds Fond samt Sparekassen Hadsund Fond. Alle har bevillingsmøder i marts måned, hvor vi skulle få et svar,” fortæller Hans Henrik Rasmussen på vegne af styregruppen.

Stærke kræfter bag opgaven

Bag initiativet står Hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv, der sidste år blev spurgt, om de ville påtage sig opgaven med at finde midler til renoveringen.

Den ikoniske skulptur “Mor & Barn” er skabt af billedhugger Frantz V. Hansen og stod oprindeligt i skolegården ved den gamle Hadsund Skole. Men da skolen i Kirkegade blev ombygget, blev skulpturen efterladt og var i fare for at gå tabt. I sidste øjeblik blev den dog reddet og har siden været opbevaret flere forskellige steder i byen, senest hos Hadsund Stenhuggeri på Aalborgvej.

Det var her, en tidligere elev fra skolen fik øje på den liggende skulptur og genkendte den fra sin skoletid. Hun tog kontakt til Poul Bergmann, som viderebragte sagen til styregruppen. Dette blev startskuddet til det aktuelle initiativ, der skal sikre skulpturens renovering og genrejsning.

Kulturkaffe: Mødet med Kongeskibet Dannebrog og dets fascinerende historie

Læs også: Kulturkaffe: Mødet med Kongeskibet Dannebrog og dets fascinerende historie

Svar til marts

Mange mener at denne skulptur er en vigtig del af Hadsunds historie og kulturarv. Den fortjener en plads i bybilledet igen, hvor den kan være til glæde for både nuværende og kommende generationer.

Om projektet får den nødvendige økonomiske støtte, vil blive afgjort i løbet af marts, når fondene har behandlet ansøgningerne. Hvis alt går efter planen, kan Hadsund snart se frem til, at “Mor & Barn” igen bliver en del af byens offentlige rum.

Kilde: Hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv

Pædagog søges til Rabalderstræde i Område Øst

Læs også: Pædagog søges til Rabalderstræde i Område Øst

40 år på landevejen for Dava Foods

Læs også: 40 år på landevejen for Dava Foods

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler