Mariagerfjord og omegn
Hadsund-chef: Vi havde chancerne mod Dronningborg
.www.ligabold.com skriver: Serie 2, Pulje 14: Hadsund-træner, Danny Jensen, fik en snak med LigaBold efter weekendens kamp. Læs hans reaktion på opgøret her. Hvad er din umiddelbare reaktion på kampen?– En både og fornemmelse, efter en kamp hvor spillet aldrig kom til at fungere, burde man nok stille sig tilfreds med et point på udebane, […]
.
www.ligabold.com skriver:
Serie 2, Pulje 14: Hadsund-træner, Danny Jensen, fik en snak med LigaBold efter weekendens kamp. Læs hans reaktion på opgøret her.
Hvad er din umiddelbare reaktion på kampen?
– En både og fornemmelse, efter en kamp hvor spillet aldrig kom til at fungere, burde man nok stille sig tilfreds med et point på udebane, men føler alligevel at vi i den sidste halve time af kampen, producerede det antal chancer, der burde have givet alle 3 point, men overordnet set tilfreds med 1-1.
Hvordan vurderer du modstanderen efter opgøret?
– Dronningborg var som ventet et godt kæmpende mandskab, der spillede meget på lange bolde op mod deres angribere. De var op til kampen blevet forstærket af Lasse Post, og han var klart deres bedste spiller og omdrejningspunktet på midtbanen. De bed godt fra sig, og var især i første halvleg farlige på indlæg. Dog virkede det også lidt som om de løb tør for kræfter i de sidste 25 minutter af opgøret.
Nu er vi nogle kampe inde i foråret. Hvordan vil du beskrive jeres start på foråret?
– Vi er ok tilfredse, 3 kampe, 5 point og stadig ubesejrede. Holdet er ved at finde sig selv, og et holdbart koncept, efter den store afgang af spillere op til sæsonen, der naturligt nok krævede lidt justeringer.