Mariagerfjord og omegn
Hadsund dobbeltsculler til Sankt Petersborg
.Følgende er sendt til os fra Anders T. Christiansen, Hadsund roklub: Mathias Danmark og William Wisholm levnede ikke konkurrenterne den mindst chance for sejr, da der i weekenden blev afviklet udtagelsesløb på Brabrand Sø i Aarhus. Løbet gjaldt en plads på det danske U18 landshold til Baltic Cup, der i år afvikles i Sankt Petersborg […]
.
Følgende er sendt til os fra Anders T. Christiansen, Hadsund roklub:
Mathias Danmark og William Wisholm levnede ikke konkurrenterne den mindst chance for sejr, da der i weekenden blev afviklet udtagelsesløb på Brabrand Sø i Aarhus. Løbet gjaldt en plads på det danske U18 landshold til Baltic Cup, der i år afvikles i Sankt Petersborg Rusland.
Straks fra start satte duen fra Hadsund sig på løbet, og fik etableret en sikker føring der holdt hele vejen til mål. Nu venter en måneds hård træning før turen sidst i september går til Rusland, hvor 10 andre nationers bedste dobbeltsculler i aldersgruppen U18 venter. Det er første gang at William Wisholm og Mathias Danmark tilkæmper sig en plads på det danske juniorlandshold.
Efter udtagelsesløbene blev der afviklet revancheløb i de yngste klasser ovenpå forrige weekends DM i Holstebro.
Her satte Hadsunds Mikkel Knudsen og Liane Vestergaard begge en tyk streg under, at det bestemt ikke var en tilfældighed, at de kan kalde sig danske mestre i singlesculler. Begge vandt en sikker sejr både lørdag og søndag.
Ved de danske mesterskaber blev Hadsund Roklubs drenge henvist til tredjepladsen efter hhv. Sorø og Holstebro. Ved revanchematchen i Aarhus blev der byttet helt om på styrkeforholdet. Med Mikkel Knudsen, Thomas Knudsen, Tobias Grøn og Jesper Molin ved årerne samt Frederik Busk ved styrelinerne nærmest fløj den Nordjyske firer ned over banen til en meget sikker sejr i mål.