Hadsund Dyrepark atter udsat for nedskydning og tyveri af dyr

13. oktober 2019

.Af Helle Schiønning En trist og bedrøvet Bent Rytter fortæller til Fjordavisen.nu, at Hadsund Dyrepark atter har været udsat for at få både skudt og fjernet dyr. Indenfor den seneste uge er der forsvundet 2 sikahjorte, og i nat er der skudt og fjernet en dåhjort fra dyreparken. Vidner har observeret en 4-hjulstrækker holde på…

.
Af Helle Schiønning

En trist og bedrøvet Bent Rytter fortæller til Fjordavisen.nu, at Hadsund Dyrepark atter har været udsat for at få både skudt og fjernet dyr.

Indenfor den seneste uge er der forsvundet 2 sikahjorte, og i nat er der skudt og fjernet en dåhjort fra dyreparken.

Vidner har observeret en 4-hjulstrækker holde på p-pladsen på Ringvejen, men eller er der ingen spor af gerningsmanden.

Bent Rytter er særdeles ked af situationen – det er jo ikke første gang dyreparken mister dyr på mystisk vis.

– Jeg har flere gange været ved at kaste håndklædet i ringen, fortæller Bent. Man bliver så ked af det og frustreret, men når jeg så kommer ned til dyreparken, og ser alle familierne med begejstrede børn, bliver jeg alligevel så glad. Og netop her i ferien er dyreparken et yndet mål for en gåtur.
Men vi udlover en dusør på 10.000 kr. til den der kan føre til en opklaring af sagen, som selvfølgelig også er meldt til politiet, slutter Bent Rytter.

Har man oplysninger i sagen kan man ringe til bestyrelsesformand Bent Rytter på telefon 20 73 14 53

Hadsund og omegn

Se flere artikler