.
Af Lise Andersen, museumsinspektør, mag.art.
Hobro har sin Ambulancefest og sit vikingemarked og Mariager sin børnefest, mens Hadsund, der ellers har haft mange gode festtraditioner, har mistet sin traditionelle byfest. På byens museum vil vi gerne forsøge at skabe en ny tradition, som vi håber, at hadsundere såvel som andre vil støtte op om. Lørdag den 9. august afholder vi Historisk Marked i Hadsund på arealerne omkring Rosendal (Rosendalsalle).
Men hvorfor har man nu lige valgt et historisk marked?
Hadsund som markedsby
De fleste hadsundere ved, at byen Hadsund opstod på baggrund af et handelsprivilegium, som blev givet af Frederik den 7. i 1854. De færreste kender dog nok baggrunden for dette handelsprivilegium.
I 1830erne blev afsætningsmulighederne for dansk korn pludselig særdeles gode, fordi man i England var begyndt at industrialisere. Med det stigende antal industriarbejdere kunne England ikke længere brødføde sig selv, men måtte importere korn. Meget af dette korn kom fra Danmark, og da Randers Amt var kendt for særdeles godt korn, som fik en høj pris i England, så mange nordjyder en fordel i at køre ned til Mariager Fjord for at sælge og udskibe kornet derfra. Selv vendelboer fandt vej hertil for at sælge korn. Korn udskibet fra Mariager Fjord regnedes nemlig for at være Randers-korn.
Kornhandelen betød en betydelig opblomstring af dansk landbrug. Bønderne fik penge mellem hænderne og begyndte at afsætte flere varer på markeder. For bønderne i det yderste sydøstlige hjørne af Himmerland var der imidlertid meget langt til de nærmeste markedspladser. Skulle en bonde fra Als sælge en ko, skulle han trække dyret til Hobro ad landevejen. Mariager lå godt nok tættere på, men her skulle man betale for at få koen færget over fjorden. En ko, der havde vandret den lange vej fra Als til Hobro, struttede naturligvis ikke ligefrem af oplagthed, når den nåede Hobro som regel aftenen før markedet. Og så var der altid for få logier i Hobro, så mange markedsgæster måtte sove i det fri sammen med deres kreaturer, hvilket kunne kræve en del brændevin for at holde varmen. Ergo var hverken koen eller bonden særlig tjenlige til at gøre en god handel.
Det er derfor let at forstå, at man her i området brændende ønskede en markedsplads, der lå tættere på; og allerede i 1830 ansøgte en gruppe af områdets proprietærer med Jens Petersen på Ouegård i spidsen om at få lov at afholde to årlige markeder ved Hadsund Færgested. Der skulle gå 8 år, før markederne ved Hadsund blev en realitet. Tilladelsen kom den 27. marts 1837. Der måtte holdes to årlige markeder et i maj og et i oktober en dag på hver side af fjorden. På nordsiden blev det ved Færgegården (forløberen for det, vi kender som Hotel Hadsund) og på sydsiden ved Færgekroen. Man måtte ikke handle med hvad som helst, men kun med heste, køer, får, korn, trævarer, hjemmelavet uldtøj og lærred samt pottemagervarer.
Det første marked i Hadsund
Det første marked i Hadsund blev afholdt den 3. og 4. maj 1838. Den 3. maj blev der handlet på sydsiden af fjorden og den 4. maj på nordsiden.
Syd for fjorden vogtede herredsfoged Claudi fra Mariager så nidkært over markedsreglerne, at han afviste en del rebslagere, fordi reb ikke udtrykkelig var nævnt i bevillingen. Værre var dog, at kromand Niels Pedersen havde beskænket folk så godt, at de svirede til langt ud på natten, så der opstod slagsmål.
På nordsiden gik det mere anstændigt for sig. Herredsfoged Hvass fra Bælum var mere storsindet, så de rebslagere, der var blevet afvist syd for fjorden, endte med at få udsolgt af reb på nordsiden. Færgemanden Jesper Wested havde indrettet servering flere forskellige steder på markedspladsen og sørgede for, at markedsgæster sydfra kom bekvemt over fjorden. Det fik han meget ros for i aviserne.
Dette marked i maj 1838 blev det første af en lang række. Behovet for et sted at handle med korn, kreaturer, tømmer, håndværk etc. var dog stadig stigende, og i 1854 kom derfor handelsprivilegiet, så der kunne handles året rundt ved Hadsund. Markederne ophørte dog ikke af den grund. Markedspladsen blev flyttet flere gange, og vareudbuddet ændrede sig, men til langt op i 1900-tallet fortsatte Hadsund markederne. Man kan læse om markedernes tilblivelse i bogen Hadsund en by bliver til (udgivet af Hadsund Egns Museum i 2004), men også Hans Kirk omtaler markederne med deres feststemning men også tragedier, som da markedsgøgleren i novellen Vor by blev dræbt, fordi han befandt sig ved den forkerte ende af et stoleben i brændevinens mørke.
Markedet arrangeres af Nordjyllands Historiske Museums afdelinger i Hadsund: Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk Samling i samarbejde med foreningen Havnø Mølles Venner. Museumsforeningen for Hadsund og Omegn er med på sidelinjen og giver en hånd med ved opstillingen af markedsboderne.
På museet vil man gerne genskabe feststemningen med gode salgsboder, børneaktiviteter, smagsprøver, hestevognskørsel, musik og gøgl samt lidt til mave og gane dog uden den drukkultur, der for et århundrede siden var forbundet med et godt Hadsund marked. Piger af den lette garde fra Randers, der gør hurtige forretninger i buskadset, vil heller ikke blive tolereret, selvom det engang for længe siden var en fast tradition ved Hadsund markederne.
Museet modtager meget gerne ideer og forslag til aktiviteter og boder. Konceptet er, at det, der sælges, enten skal være varer, der bygger på en lokal tradition, eller brugskunst af god kvalitet. Ideer til flere aktiviteter og underholdende indslag modtages også gerne, ligesom vi også søger flere frivillige hjælpere. Hvis du har lyst at give en hånd med, så ring til 9931 7460.
Foto: Fra 1905, der viser det område mellem Hotel Hadsund og Mariager Fjord, hvor Hadsunds første marked blev afholdt i maj 1838. Billedet tilhører Hadsund Egnssamling.
