.
AF Klaus Hansen
Janni Christensen fortæller:
Tak for opbakningen til vores opvisning d. 26 marts i år. Det var med blandede følelser vi fik afviklet dagen. Vi har 80 års jubilæum hvilket vi til opvisningen fejrede med gratis kaffe, saftevand og kage.
Vi skulle d. 4 april afholde ekstraordinær generalforsamling med det formål for øje at gennemføre en fusion ind i Hadsund Boldklub. Det blev ja fra alle fremmødte og på den måde bliver vi en afdeling under HB og vi kommer således fremadrettet til at hedde HB Gymnastik. Men vigtigst af alt Gymnastik i Hadsund kommer til at fortsætte. Tak til Hadsund Boldklub for at række os hånden, vi tog i mod den, og vi glæder os meget til det fremtidige samarbejde der hen over sommeren bliver stablet på benene, så vi fra næste sæson starter på en frisk i HB familien.
Endvidere vil vi gerne takke alle dem der hjælp os på dagen med at få en hyggelig dag. Tak til vores fantastiske gymnaster og instruktører der har arbejdet hårdt hele vinteren med at lære gymnastik vi fik en flot opvisningen.
Tak til alle vores sponsorer der igen i år var gavmilde med gaver til vores amerikanske lotteri. En liste over sponsorere kan forefindes på Hadsund gymnastikforening facebookside.
Sommergymnastik står for døren under ledelse af Anne Mette Schwab. Det starter onsdag d. 26 april fra kl. 17-18 slutter d. 14. juni og er for drenge og piger i alderen 5-7 år.
Vi glæder os til alt det nye det venter os i sæson 2017/2018 sammen er vi bare stærkere.