Mariagerfjord og omegn

Hadsund Handel fejrer at foråret endeligt er kommet

.Torsdag den 25. april er Hadsund Handel klar til at byde borgere fra såvel nær og fjern på et væld af gode tilbud i byens butikker, og mellem indkøbene er der sørget for underholdning og hygge. Open By Night er en god tradition hvor alle medlemsbutikkerne holder åben til kl. 22.00 og til denne aften […]

Hadsund Handel fejrer at foråret endeligt er kommet
21. april 2013
Af Redaktion

.
Torsdag den 25. april er Hadsund Handel klar til at byde borgere fra såvel nær og fjern på et væld af gode tilbud i byens butikker, og mellem indkøbene er der sørget for underholdning og hygge.

Open By Night er en god tradition hvor alle medlemsbutikkerne holder åben til kl. 22.00 og til denne aften er der booket 3 musikalske indslag. Allerede kl. 19.00 kan man opleve Hadsunds klenodie i form af Hadsund Skole-orkester, der marcherer gennem Storegade og skyder aftenen rigtig godt i gang.

Kl. 19.30 er Fede Finn og Funny Boyz klar på Scenen, som er placeret på Torvet. Der er næppe nogen, der ikke kender eller har hørt om denne gruppe, der især blev landskendt med hittet Kærligheden brænder. De er garant for en fest når de træder op, både med deres humor og iørefaldende musiknumre, hvor de fleste kan nynne eller synge med, som minimum på omkvædet. Fede Finn går på scenen igen kl. 21.00.

Scenen på Torvet har sin egen historie derhen, at Hadsund Handels faste scene måtte blive på lageret denne aften. Med 4 sværvægtere og fuldt udstyr var den hverken stor eller sikker nok, men hjælpen kom fra Glerup Containerservice der har stillet én af sine overdækkede anhængere til rådighed som scene.

Det 3. musikalske indslag bliver i Butikscenter Hadsund, hvor Duo Ajstrup i løbet af aftenen vil give publikum en hyggelig baggrundsstemning, når der handles i centrets butikker.

I gadebilledet vil man også finde ME Haveservice med et stort udvalg af blomster og planter, Hjemmeværnet der stiller med både mandskabsvogn/telt og så har Guldbageren i Østergade booket en plads på Torvet, hvorfra Michael vil sælge varme hveder.

En lille sjov gimmick vil man opleve, når man er på handel i butikkerne. Hadsund Handel har indkøbt 1.200 græskar frø, som er fordelt i små poser med 4-5 stk. i hver pose. I November fejrer Hadsund Handel Halloween og tanken med udlevering af frø nu er, at borgerne så har hele sommer og efterår til at dyrke det største græskar, som naturligvis blive kåret til den tid.

Mød op og lad os sammen fejre, at foråret er kommet til Hadsund, lyder det fra formand for aktivitetsudvalget, Susanne Nielsen, Butik Birit.

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025