Af: Birgitte Holm
Hadsund karate skole havde til dette års nyligt afholdte Danmarksmesterskaber i knock-Down karate to deltagere med.
Jeppe Kvist og Daniel Christensen.
Jeppe var i supersværvægt, som denne gang blev slået sammen med sværvægt. Han havde til stævnet 3 kampe, hvor han bl.a. mødte en kæmper, der tidligere har deltaget i europamesterskaberne i knock-down karate og en anden kæmper, der vejede ind på 137 kg. En kamp som Jeppe til trods for den store vægtforskel vandt, hvilket resulterede i at Jeppe sammenlagt blev nr. 4.
Daniel var i – 65 kg klassen for semikontakt med lårspark. Her tabte han den første kamp, men vandt hans anden kamp, hvilket var nok til, at Daniel kunne indkassere en bronzemedalje.