Hadsund og omegn

Hadsund Koret fejrer 20 års jubilæum

.Af Helle Schiønning D.18/8 1999 havde 4 entusiastiske mennesker indkaldt til stiftende generalforsamling for Hadsund og omegns folkekor, senere bare Hadsund Folkekor. 20 minutter før mødets start stod der kun 4 mennesker i det gamle biblioteks køkken (nuværende Da Vinci), men i løbet af ikke ret lang tid var der kø helt ud på parkeringspladsen […]

Hadsund Koret fejrer 20 års jubilæum
22. maj 2019
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

D.18/8 1999 havde 4 entusiastiske mennesker indkaldt til stiftende generalforsamling for Hadsund og omegns folkekor, senere bare Hadsund Folkekor. 20 minutter før mødets start stod der kun 4 mennesker i det gamle biblioteks køkken (nuværende Da Vinci), men i løbet af ikke ret lang tid var der kø helt ud på parkeringspladsen og koret var en realitet, med Signe Martin som korleder. På repertoiret var primært danske og svenske folkesange og viser.

I starten øvede koret i musiklokalet på den daværende Visborg skole, og da den lukkede ned i 2003 flyttede koret til Skovgården.

Lige fra starten har koret været det musikalske indslag til “De 9 læsninger” i Hadsund kirke. Forårskoncerterne foregik de første mange år i Aulaen på den gamle skole, senere Hadsund Kulturcenter.

I 2009 valgte Signe Martin at gå på “pension” fra koret, og vi fik Pia Helt som korleder. Koret ændrede profil og lyd, og blev et mere rytmisk kor, med mange danske og udenlandske popsange på repertoiret. Koret begyndte at afholde forårskoncerterne i Hadsund kirke, da akustikken er meget bedre.

I 2014 skulle Skovgården bruge de lokaler vi benyttede til andet formål, så i løbet af 14 dage skulle vi finde et sted, der kunne huse 40 korsangere, klaver, sangbøger og noder. Heldigvis tilbød kirken at vi gerne måtte benytte menighedscenteret til at øve i.

I 2014 ændrede vi på en generalforsamling navnet på koret til Hadsund Koret.

I 2017 valgte Pia at hellige sig familien og koret stod uden korleder. Vi havde ikke forudset at det kunne være problematisk at finde en ny korleder, men disse hænger ikke bare på træerne.

Efter sommerferien måtte vi sande at der ikke rigtig var nogen, der havde budt ind på at lede det 40 mand store kor. En lille kerne mødtes et par gange og sang et par sange for at holde gryden i kog.

Kort før efterårsferien blev jeg ringet op af en ung mand. Han havde set et opslag fra før sommerferien og ville bare lige høre om vi havde fundet en korleder. Det havde vi jo ikke, så vi var ret begejstrede. Efter efterårsferien startede vi op med Steffen Bach som korleder, og var ret spændte på hvor mange der var faldet fra. Næsten alle kom + et par nye, fortæller Anita Nørholm, som er formand.

Koret har alle år ligget mellem 35 -40 medlemmer.

D. 26/5, i forbindelse med ELRO dagene, markerer vi 20 året for korets start med en koncert i Hadsund kirke kl. 16.00. Koncerten er naturligvis som altid gratis. Og i bedste popstarstil vil man kunne opleve en buket af numre fra korets store nodearkiv, nøje udvalgt sammen med kormedlemmerne.

Efter koncerten er der en lille forfriskning for at fejre dagen med vores publikum.
Koret er som altid åben for alle, der har lyst til at synge. Så kom bar´do.

Nyt liv til Veddum: Planer om borgerdrevet købmand

Læs også: Nyt liv til Veddum: Planer om borgerdrevet købmand

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler