Hadsund og omegn
Hadsund-lærer debuterer som forfatter
Niels Pedersen, 52 år og lærer på Vindblæs Friskole ved Hadsund, debuterer i disse dage som forfatter med bogen Kaj Lykkes kranium og andre fortællinger fra danske slotte og herregårde.
Jeg har en passion for danmarkshistorie og i særdeleshed danske slotte og herregårde og den fantastiske kulturarv, som disse repræsenterer.
Interessen har nu udmøntet sig i bogen, der er en slags nyere kronologiske danmarkshistorie startende med en fortælling fra 1287, hvor enkedronning Agnes beordrer sin tyske visesanger, Rumelant, til at piske en stemning op mod de stormænd, som hun på Nyborg Slot ønsker dømt for mordet på sin mand, Erik Klipping.
Fascinationen af slotte og herregårde er ikke ny for Niels:
Interessen for slotte og herregårde har jeg haft siden barnsben. Jeg opdagede hurtigt, at man ikke skal kradse meget i herregårdenes tykke mure eller åbne skabsdørene ret meget på klem, før skeletter og fascinerende fortællinger om hovedløse ryttere, trolddom, bombemænd og indespærrede jomfruer vælter ud. Siden udvidede interessen sig til at omfatte personal- og arkitekturhistorie, og bogen er en slags forening af de to elementer det kulørte og det teoretiske.
Bogens titel henviser til Kaj Lykke, der var godsejer, oberst og en af 1600-tallets rigeste mænd. Mens Lykke under udsigten til en dødsdom var på flugt i Sverige, blev en dukke, der var en tro kopi af ham, henrettet og parteret under opsyn af kongeparret og Lykkes eget regiment på 600 mand. Dukken var forud for dette indespærret i det berygtede statsfængsel Blåtårn i København i 14 dage. In effigie kaldes denne stedfortrædende henrettelse, hvor man, i dette tilfælde, først afhuggede dukkens højre hånd, da det var denne hånd, Kaj Lykke brugte, da han skrev et famøst brev om dronningen, hvori han mere end antydede, at hun var ualmindeligt glad for sine mandlige tjenere.
Blandt bogens 61 fortællinger er der stor fokus på Hadsund-egnens herregårde Visborggaard, Overgaard samt Villestrup ved Astrup.
Villestrup med sine særegne røde mure og den springende anbringelse af vinduerne, der er et kendetegn for gotikken, har altid fascineret mig. En stor del af godset er grundlagt på baggrund af konfiskeret bøndergods efter Grevens Fejde, der sluttede i 1536. Et retsopgør Axel Juul, der opførte den prægtige gård i midten af 1500-tallet, selv ledede for kongemagten.
En anden årsag til opførelsen af den anseelige gård var, at det kongelige len Aalborghus, som Axel Juul efter fejden bestyrede for den ny konge, nok kastede mere af sig til Juul, end det teoretisk burde, og Villestrups anseelige dimensioner overraskede da også kongen, der dog ikke påtalte det over for sin lensmand. Men det gjorde kongens hofnar, der havde privilegiet at sige det, alle tænkte, under et besøg på den nyopførte herregård. Hofnarren udbrød spontant: Aalborghus må være en god ko, siden hun kan føde en så smuk kalv.
Så var alt sagt!
Kronologien i Kaj Lykkes kranium og andre fortællinger fra danske slotte og herregårde slutter i årene 1938-1981 med en fortælling om Flemming Junckers ejerskab af Overgaard Gods ved Havndal, hvor Niels Pedersen holder reception for sin bogudgivelse søndag 19. november.