Hadsund og omegn

Hadsund Roklubs Trine Toft Andersen ror VM-finale i weekenden

.Af Klaus Hansen VM afvikles i Plovdiv – Bulgarien.Trine Toft Andersen sidder med på den danske dobbeltfirer letvægt sammen med Aja R. Holmegaard (Roskilde), Juliane E. Rasmussen (Odder) og Mathilde Persson (Bagsværd). Mandag roede holdet sit første indledende heat, hvor det blev til en andenplads efter kineserne. Kun vinderne kvalificerede sig her direkte til A-finalen. […]

Hadsund Roklubs Trine Toft Andersen ror VM-finale i weekenden
bty
Af Redaktion 13. september 2018

.
Af Klaus Hansen

VM afvikles i Plovdiv – Bulgarien.
Trine Toft Andersen sidder med på den danske dobbeltfirer letvægt sammen med Aja R. Holmegaard (Roskilde), Juliane E. Rasmussen (Odder) og Mathilde Persson (Bagsværd).

Mandag roede holdet sit første indledende heat, hvor det blev til en andenplads efter kineserne. Kun vinderne kvalificerede sig her direkte til A-finalen.

I onsdagens opsamlingsheat var der ingen slinger valsen på det danske hold.

På forhånd havde træner Henrik Mortensen dikteret, at pigerne skulle gå meget hårdt ud fra start, og det krav blev efterkommet af kvartetten, der hurtigt tog teten i løbet og ved 500 meter havde opbygget et forspring på 2, 79 sek. ned til USA, der fulgte efter danskerne på andenpladsen.

Amerikanerne formåede at hale ind for hver af de resterende 500 meter, men formåede ikke at fange danskerne, der med dagens præstation må regnes som medaljekandidater i finalen.

Det var en bundsolid indsats af pigerne, der førte fra start til slut, og selv om man ifølge træner Henrik Mortensen ikke helt formåede at holde rytmen i løbets afslutning, så var det en præstation, der gav masser af optimisme før finalen.

(Danmark sluttede på førstepladsen 2,31 sek. foran USA og er dermed i A-finalen, der afvikles i kommende weekend)

Roere fra Hadsund Roklub har siden år 2000 hele 13 gange vundet medalje ved internationale mesterskaber for seniorer. Herunder Guld ved OL i Athen til Thor kristensen.

Dødsfald i Hadsund – Bisættelse fra Vindblæs Kirke

Læs også: Dødsfald i Hadsund – Bisættelse fra Vindblæs Kirke

Så er det nu: I dag inviterer GO’ON Hadsund til forårsfest med gode tilbud og gratis forplejning

Læs også: Så er det nu: I dag inviterer GO’ON Hadsund til forårsfest med gode tilbud og gratis forplejning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hadsund og omegn

Se flere artikler